• Danish
  • English

Seneste nyheder

Lille opfindelse med stor betydning

19-01-2011
En ny opfindelse gjort af Vestas og forskere fra Danmarks Tekniske Universitet gør det nu muligt at opdage fejl på vindmøller uden at skulle standse møllen. Opfindelsen er baseret op intelligent sensorteknologi.

Kilde: DYNAMO - Danmarks Tekniske Universitet
Louise Simonsen

20110119_dtu_artikelUdviklingen af vindmøller sker i små nøk i form af løbende forbedringer, der kan få den enkelte mølle til at producere mere energi og samtidig sikrer, at den har så lang en levetid som muligt.

Et eksempel på en sådan forbedring er en opfindelse, som verdens største vindmølleproducent, Vestas, har patenteret i en række lande. Opfindelsen er gjort af Per Brath og Søren Dalsgaard fra Vestas sammen med professor Mogens Blanke fra DTU Elektro. Den kan på en simpel måde detektere fejl på de sensorer, der måler, hvordan vindmøllevingens vinkel er indstillet i forhold til rotorplanet og på de sensorer, der måler belastning på de enkelte vinger.

Søren Dalsgaard, udviklingsingeniør i Vestas Wind Systems A/S, ser store perspektiver i opfindelsen:

- Opfindelsen betyder, at vi ikke behøver standse en vindmølle for at rette sensorfejl her og nu. Tidligere var det sådan, at vi var nødt til at sige 'en fejl er en fejl, og den skal rettes med det samme'. Med dette system kan vi ved nogle typer fejl vurdere, om den detekterede fejl kan vente med at blive rettet, til når vi alligevel udfører vores planlagte serviceeftersyn, det vil sige, når det passer kunden, som ejer vindmøllen. Et passende tidspunkt er for eksempel, når det ikke blæser. Det vil blive en meget stor fordel, at vi undgår unødige driftstab, når vi ikke skal stoppe møllen i utide. At have en vindmølle til at stå stille koster mange penge.

Sensorer kan måle forkert

De store vinger på moderne vindmøller kan drejes og ændre vinkel i forhold til rotorplanet. Vingernes vinkel skal hele tiden være korrekt, så vinden rammer bladet optimalt, og møllen kan producere mest mulig energi. Faktisk ændres den enkelte vinges vinkel også cyklisk, mens rotoren drejer rundt. Vinklen på vingen måles af en sensor, der er påmonteret den enkelte møllevinge.

Møllevingerne er også udstyret med sensorer, der måler, hvilken belastning vinden afstedkommer på vingen, altså hvor hårdt vinden presser på vingen, så også dette kan indstilles optimalt i forhold til vindhastigheden. På den måde udnyttes vindpåvirkningen mest muligt, uden at vingen overbelastes.

Hvis der er en fejl på en af disse sensorer, vil vinklen være forkert, og det kan betyde, at møllens effektivitet bliver forringet. Det kan også føre til, at det enkelte blad overbelastes, og i sidste ende kan det give møllen en kortere levetid. Men det er ikke noget, som sker her og nu - det vil normalt først blive konstateret, når man f.eks. kan se, at møllens årsproduktion af strøm er lavere end forventet - eller lavere end andre nærtstående møller.

Endelig kan man også forestille sig, at en vindmøllevinge simpelthen fejlagtigt er blevet drejet et hak under monteringen, og også dette vil betyde forringet effektivitet og kortere levetid for både bladet og andre komponenter.

Indtil nu har det ikke været muligt at diagnosticere disse fejl, fordi man ikke har kunnet afgøre, hvilken af de to sensorer - eller vingebladets montering - der var noget galt med. Man har blot efterfølgende kunnet konstatere, at der var en ubalance. Der findes metoder til at fejltjekke, men de foregår manuelt, det vil sige, ved at en servicetekniker er ude i møllen - og det er arbejdskrævende og dyrt.

Aktiv fejldiagnose

Da det er en central del af Vestas' strategi at sikre virksomhedens kunder de laveste omkostninger pr. produceret kWh, falder opfindelsen i god jord hos virksomheden. Professor Mogens Blanke konstaterer:

- Med vores patent kan vi isolere, hvor en eventuel fejl ligger - om det er på den sensor, der måler belastningen på bladet, om det er den, der måler bladets vinkel, eller om der er tale om, at bladet er fejlmonteret.

Læs resten af artiklen på DYNAMOs hjemmeside

Kontaktperson
Mogens BlankeMogens Blanke

Professor

Danmarks Tekniske Universitet

LOADEMAIL[mb]DOMAIN[elektro.dtu.dk ]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere