• Danish
  • English

Seneste nyheder

Styrk din virksomhed med et projektsamarbejde

26-09-2011
Kender du værdien af projektsamarbejde med en ingeniørstuderende? DTU Elektro efterlyser netop nu projekter til samarbejde mellem studerende og virksomheder.

20110926_dtuprojekterI foråret 2012 udbyder DTU Elektro projekter svarende til omkring 95 kandidatspecialer. Til kandidatuddannelsen i elektroteknologi søges der derfor samfundsnyttige projektforslag med relevante problemstillinger. Et konstruktivt samarbejde omkring et projekt er værdiskabende både for den studerende og for virksomheden. Har du ét eller flere projekter liggende i skuffen, som kunne være interessant for ingeniørstuderende at prøve kræfter med? Så er det nu, at du skal kontakte DTU Elektro.

Hvert projekt skal omfatte løsningen af en større ingeniørteknisk opgave, herunder planlægning, udførelse og rapportering. Omfanget af projektet skal svar til 840-1400 timers arbejde per studerende og udføres enkeltvis eller i grupper af to studerende. Læs mere om DTU Elektros kandidatspecialer HER

Ønsker du at tilbyde projektforslag, bedes du logge på DTU's projektdatabase og udfylde projektformularen. Du kan logge ind HER.

Projektdag på DTU

DTU Elektro afholder ligeledes en projektdag, hvor projektudbydere, DTU-vejledere og studerende kan mødes og drøfte projekterne. Har du et projektforslag, som du gerne vil have synliggjort på projektdagen, så skal du senest den 3. oktober 2011 oprettet projektet i projektdatabasen. Projektdagen finder sted tirsdag den 25. oktober 2011 kl. 12:00-16:00 på DTU i Kgs. Lyngby - Bygning 303N, Aud. 42

Efter projektdagen vælger de studerende projekt, og tilmelder det hos en DTU-vejleder. DTU-vejlederen orienterer efterfølgende virksomheden herom og sørger desuden for at aftale det første møde, inden projektet går i gang.

Kontaktperson
Thomas TaulThomas Taul

Projektkoordinator

DTU Elektro, Danmarks Tekniske Universitet

LOADEMAIL[tta]DOMAIN[elektro.dtu.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere