• Danish
  • English

Seneste nyheder

Tre danske robotnetværk forener kræfterne

26-01-2011
De tre danske robotnetværk DIRA, SupplyNet og UserNet besluttede onsdag den 26. januar 2011 at slutte sig sammen til ét fælles netværk under navnet `Dansk Robot Netværk`.

20110128_dirageneralforsamling1Hvorfor stå alene og konkurrere, når vi sammen er stærkere?

Svaret ligger i spørgsmålet, og derfor har de tre danske netværk for brugere og udviklere af industrirobotter, Dansk Robot Forening DIRA, UserNet og SupplyNet, i dag på DIRA's generalforsamling besluttet at forene kræfterne i det nye 'DIRA - Dansk Robot Netværk', der er Danmarks største robotnetværk.

- Vi forener kræfterne for at stå stærkere og i fællesskab styrke dansk industri, så vi fortsat har produktion på dansk jord i fremtiden. Når vi nu er samlet i én forening i stedet for tre, kan vi bevæge os ind på den politiske scene og tale vores og industrisektorens sag med større vægt, siger direktør i Gibotech og formand for SupplyNet, Henrik Anker.

Som alle andre virksomheder med relation til dansk industri ved robotnetværkets medlemmer, at industribranchen er presset, fordi udlandet lokker med lavere omkostninger. Medlemmerne i 'DIRA - Dansk Robot Netværk' håber, at de ved at stå sammen via politik og kommunikation kan påvirke den bekymrende udvikling, så danske industrivirksomheder også i fremtiden producerer i Danmark.

Udviklingen er omdrejningspunkt for projektet AIM, som Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi er projektleder for, og som involverer 500 danske produktionsvirksomheder.

- Vi har opskriften på, hvordan vi fastholder og udbygger de danske industri- og produktionsarbejdspladser ved at satse strategisk på vidensbaseret højteknologisk robotautomation af produktionen. Den tanke bliver omdrejningspunkt for en del af arbejdet i det nye DIRA, der vil markere sig stærkt politisk, siger Claus Risager, centerchef på Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, der driver UserNet.

Det nye samlede 'DIRA - Dansk Robot Netværk' har omkring 250 medlemmer, men målet er at blive tre gange så mange på kort sigt.

- Jeg ser frem til at arbejde med de innovative grene af robotteknologi. Automatisering af tekstilindustrien er et eksempel på en konkret branche, der kan automatiseres mere. Produktion suger udviklingsarbejdspladser med sig, så for dansk industri og samfundet er det vigtigt, at vi kan holde både produktion og innovation her i landet, siger formand for "det gamle DIRA" og direktør i ProInvent, Leif Dalum.

Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi overtager ansvaret for at drive 'DIRA - Dansk Robot Netværk' fra Innovationsnetværket RoboCluster.

Kontaktperson
Claus RisagerClaus Risager

Centerchef

Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi

T +45 7220 3985

LOADEMAIL[cr]DOMAIN[teknologisk.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere