• Danish
  • English

Seneste nyheder

Workshops: grønne robotter for fremtiden

21-10-2011
Deltag i Klyngeinitiativet RoboClusters workshops "Grønne robotter for fremtiden" med fokus på at samle partnere til to udviklingsprojekter inden for det grønne område - fx en robot til græsklipning eller plantepleje.

20111021_grønnerobotterUdviklingen af robotter og automatiseringsteknologi til produktion af biologiske produkter tager i disse dage fart. Gennem forskning, udviklingsprojekter samt tema- og fagspecifikke netværk tager morgendagens grønne robotter i øjeblikket form.

Forskere, virksomheder og øvrige interessenter på området arbejder netop nu på at gøre produktion af biologiske produkter både mere i pagt med naturen, ergonomisk sundere og ikke mindst mere lønsomt.

Robotter og robotteknologi til biologisk produktion er et fokusområde for Klyngeinitiativet RoboCluster, Syddansk Universitet og Teknologisk Institut. De to workshops samler derfor virksomheder og enkeltpersoner omkring to konkrete indsatsområder for grønne robotter - en fuldautomatisk planterobot med mulighed for GPS-registrering af plantepositioner samt en græsrobot.

Tilmeld dig én eller begge workshops og bliv en aktiv medspiller i udviklingen af den robotteknologi, som skal føre dansk produktion af biologiske produkter ind i fremtiden.

Program

09:00 - 11:00 Workshop: Fuldautomatisk plantemaskine med mulighed for GPS-registrering af plantepositioner
11:00 - 13:00 Åbent Hus: Præsentation og demonstration af udvalgte robotter ved Teknologisk Institut, Syddansk Universitet og RoboCluster
13:00 - 14:00 Frokost
14:00 - 16:00 Workshop: "Græsrobot", selvkørende platform med bredt anvendelsespotentiale

Tilmelding og yderligere information

Tilmeld dig én eller begge workshops hos Bent Bennedsen, projektleder i Klyngeinitiativet RoboCluster, på bentb@robocluster.dk.

Tilmelding skal være Klyngeinitiativet RoboCluster i hænde senest den 21. november 2011.

Dato:
01.december 2011


Sted:
Syddansk Universitet
RoboLab, Hal J
Niels Bohrs Allé 1
5230 Odense M


Pris:
Pris per deltager er kr. 250 ,- ekskl. moms.
Prisen inkluderer frokost samt morgen- og eftermiddagskaffe

Arrangement er en del af European Robotics Week - 28. november - 04. december 2011. En uge med 300 arrangementer med fokus på robotter og robotteknologi i Europa. Læs mere om European Robotics Weeks på www.robotics-week.eu

Download INVITATION og UDVIDET PROGRAM

Kontaktperson
Bent S. BennedsenBent S. Bennedsen

Projektleder

Klyngeinitiativet RoboCluster

LOADEMAIL[bentb]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere