• Danish
  • English

Seneste nyheder

Byg sumo-robot og vind de Robolympiske Lege 2012

16-02-2012
Kan du bygge en robot til sumo-brydning, hurtigløb eller orienteringsløb? Så er du måske vinderen af Aalborg Universitets Robolympiske Lege 2012. Læs mere om, hvordan du deltager herunder

For tredje år i træk afholder Aalborg Universitet robotkonkurrence for folkeskole- og gymnasieelever. I år er temaet for robotkonkurrencen "olympiske lege", og hver robot skal kæmpe mod andre robotter i kategorierne sumo-brydning, hurtigløb og orienteringsløb.

De tre discipliner

I sumo-brydningskampene dyster to hold i henhold til reglerne for professionel sumobrydning. Begge robotter forsøger at skubbe modstanderen ud af ringen og selv undgå at komme udenfor ingen. Robotten, der først falder udenfor ringen, taber kampen.

I hvert orienteringsløb kæmper to hold om at gennemføre en forhindringsbane hurtigere end modstanderen.

Læs meget mere om konkurrencen samt dens discipliner og regler på www.robotkonkurrencen.aau.dk, hvor du også kan tilmelde dit hold.

20120216_robolege1LEGO Mindstorms til folkeskolerne

Konkurrencen for folkeskoleelever foregår med LEGO Mindstorms-robotter. Alle skoler kan stille med et hold, og hvert hold skal bestå af ca. 5-6 elever fra 6-10. klasse samt en lærer. Aalborg Universitet udlåner LEGO Mindstorms byggesæt til de tilmeldte skoler, som ikke selv har byggesæt. Dog kun så længe lager haves.

Parallax til gymnasierne

20120216_robolege2 Konkurrencen for gymnasieeleverne er baseret på byggesættet Parallax. Både tekniske og almene gymnasier kan stille med hold bestående af ca. 5-6 elever samt en lærer. Aalborg Universit

et har 10 Parallax robot-byggesæt, som kan udlånes til de tilmeldte gymnasier. Dog kun så længe lager haves.

For begge typer hold tilbyder Aalborg Universitet også gerne introduktion til både konkurrencens regler samt LEGO Mindstorms og Parallax.

Tidsfrister

Sidste tilmeldingsfrist til de Robolympiske Lege 2012 er den 9. marts eller så længe der er pladser i konkurrencen. Så tilmeld dit hold hurtigst muligt. Konkurrencen løber af stablen den 20. april 2012 i på Aalborg Universitet.

Kontaktperson
Kasper VintherKasper Vinther

Ph.d.-stipendiat

Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet

T. +45 9940 8702

LOADEMAIL[kv]DOMAIN[es.aau.dk ]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere