Nyheder 

I dette afsnit

 
 

Cabinplant vinder Automatiseringsprisen 2012

11-09-2012
Automatiseringsprisen 2012 tilfaldt Cabinplant A/S for virksomhedens robotanlæg, der kan skære, rense og pakke sardiner i én og samme proces

20120911_automatiseringsprisenLøsningen er det første anlæg i verden af sin art. Anlægget er især banebrydende, fordi det samler flere funktioner i én. Juryens formand, Knud Sant fra Valcon A/S, udtaler om vinderprojektet:
- Dette tiltag er et fantastisk eksempel på, at Danmark ikke længere kun automatiserer for at beskytte vores arbejdspladser i Danmark, men rent faktisk kan eksportere automatiseringsanlæg til lavtlønslande.

Henning Ingemann Hansen fra Cabinplant udtaler kort efter prisoverrækkelsen:
- Vi er stolte over at have vundet Automatiseringsprisen. Vi leverer mest til udlandet, og der er derfor ikke så mange i Danmark, som kender til os. Derfor er det ekstra dejligt at blive påskyndet af sine kolleger på hjemstavnen.

Traditionelt har produktionen og pakningen af sardiner i dåser bestået af tre processer. De tre faser er tidligere blevet gjort manuelt eller ved hjælp af en semiautomatisk proces, hvilket Cabinplant har fundet en løsning på. Virksomhedens nye anlæg kan skære, rense og pakke sardiner og løser dermed alle tre processer - på én gang! Sardinerne lægges på et bånd, hvor et kamera ser hver enkelt sardin. Herudfra beregnes størrelsen, samt hvor sardinen skal skæres.

Der er syv robotter på anlægget og disse tager én sardin af gangen og bevæger den over mod dåsen, hvor den skal placeres. I bevægelsen fra bånd til dåse sker afskæring af hoved og hale, samt udsugning af indvolde, hvilket betyder, at når sardinen rammer dåsen, er den helt færdig og klar til pakning.

Brugen af kamera bevirker, at der er markant mindre spild ved at benytte denne metode - sammenlignet med manuelt arbejde. Faktisk udnyttes råvaren 25 % bedre end normalt. Dette er besparende for virksomheden og samtidig godt for miljøet, da mængden af affald reduceres markant. At der succesfuldt er automatiseret i en branche, som håndterer et organisk materiale som fisk, har været en af årsagerne til juryens valg af Cabinplant.

- Organisk materiale kan være meget svært at håndtere i en automatiseringsproces - især uden at råvarespildet forøges. Det har Cabinplant fundet løsningen på, og det tager jeg hatten af for. Vi har i Danmark mange årtiers erfaring inden for fiskeri og behandling, og Cabinplant har formået at bygge videre på denne viden og omsætte den til automatiserede virksomheder, både i Danmark og i udlandet, udtaler Knud Sant, der er juryformand for tildelingen af Automatiseringsprisen.

-Vi regner med at løsningen kan sælges. I første omgang i højtlønsområder som Europa og Nordamerika. Senere måske også uden for disse områder. Der er sardinproducenter i lande som Skotland, Frankrig, Portogal, Spanien, Italien, Grækenland og Kroatien. For at give et eksempel så har den største producent i Spanien et behov svarende til omkring 60 robotter - altså ca. 8 anlæg med hver 8 robotter. I hvert land er der nok omkring 4-5 producenter, og vi håber at kunne levere til de fleste - i hvert fald over nogle år, fortæller Henning Ingemann Hansen.

Prisen blev i år overrakt at direktør i Team Danmark, Martin Hansen.

Juryen bestod i år af: Bestyrelsesformand for Valcon A/S og adjungeret professor på DTU, Knud L. Sant (juryformand). Tidligere chefredaktør på Jern og Maskinindustrien, Henrik Fougt. Forskningschef på Instituttet for Fremtidsforskning , Johan Peter Paludan. IT-chef på Gentofte Hospital , Thomas Kjellberg Christensen (vinder af Automatiseringsprisen i 2011).

Læs juryens udtalelse om Cabinplant-løsningen - KLIK HER

Kontaktperson
Søren Peter Johansen
Søren Peter Johansen

TeamlederDIRA - Teknologisk Instituts Center for RobotteknologiLOADEMAIL[spj]DOMAIN[teknologisk.dk]

 

Relaterede emner

 
 

Skriv en kommentar

 

Log ind

Glemt kodeord?

Nyhedsbrev

Modtag RoboClusters nyhedsbrev direkte i din mailbox
Tilmeld dig her...

Samfundsudfordringer

RoboCluster bidrager til løs-
ningen af flere af de samfunds-
mæssige udfordringer, som Danmark står overfor i fremtiden
Læs mere...

Netværk for udvikling, anvendelse og udbredelse af robot- og automationsteknologi til industrien
Læss mere på www.dira.dk