• Danish
  • English

Seneste nyheder

Case: Automatisering fik VELUX Gruppen til at vælge dansk

18-04-2012
Øget automatisering af produktionen kan bibeholde virksomheder og arbejdspladser i Danmark samt skabe fornyet vækst. Du kan herunder læse casen om, hvordan vinduesproducenten VELUX optimerede produktionen med en innovativ og særdeles kosteffektiv produktionslinje - og derved kunne beholde produktionen af låsemekanismer i Danmark

20120419_veluxTakket være en innovativ og særdeles kosteffektiv produktionslinje kan vinduesproducenten Velux A/S beholde produktionen af låsemekanismer i Danmark. ProInvent A/S har skabt en linje i tæt samarbejde med Velux, hvor produktivitet, ergonomi og effektivitet går op i en højere enhed.

Opgaven fra VELUX lød på at konstruere en produktionslinje med særdeles høj produktivitet. Samtidig skulle betjeningen være ergonomisk og sikker for operatører samt serviceteknikervenlig. Montagen af avancerede låsemekanismer blev ikke sendt til et lavtlønsområde, da VELUX Gruppen ønskede at øge både produktiviteten og produktionskapaciteten i forbindelse med lancering af en ny generation af ovenlysvinduer, der forbedrer energieffektiviteten, giver mere dagslys, øger komforten og giver en lettere monteringsproces.

- Vores prioriteter i nævnte rækkefølge var kvalitet, levering til tiden og omkostninger. Vi ønskede at få ny teknologi, og vi ønskede fuldautomatisk produktion. Kunne den opgave løses, ville det være med til at sikre, at vi kunne beholde produktionen af låsemekanismer hjemme i Danmark, siger koncerndirektør David P. Meyer fra VELUX Gruppen.

Sektionsopdelt produktionslinje

Produktionslinjens hovedformål er at samle en række metalkomponenter til en færdigt låsemekanisme. Emnet er en central del af et Veluxvindue og en af de dele, der er automatiserbare.

Gorm Lundén fra ProInvent, der har leveret løsningen til Velux fortæller:
- Maskinen består af 9 arbejdsstationer og afsluttes med en palleteringscelle. Hver enkelt station er skabt som en sektion ud fra en grundsektion, der bliver genbrugt og videreudviklet i de andre sektioner. Den enkelte sektion er blevet testet separat inden samling med de øvrige, og det har været med til at gøre processen både hurtige og billigere. Ud over de mekaniske bevægelser og styring har det været vigtigt at teste sektionens stabilitet.

- Ved at arbejde med hver enkelt sektion for sig har vi kunnet forkorte design og engineeringsperioderne samt den endelige montageperiode. Nogle af sektionerne har avanceret funktionalitet, som det har krævet mere udvikling at få til at lykkes med end andre. Når de er udviklet hver for sig, er der ingen sektioner, der har ageret flaskehals, og således har hele projektplanen kunne overholdes, understreger Gorm Lundén.

Stolthed og tilfredshed hos Velux

Den splinternye montagelinje er netop taget i drift på fabrikken i Thyregod, og begejstringen for dansk maskinbygning er til at tage og føle på.

- Projektet er forløbet lige efter planen. Vi kan producere det antal låsebeslag om ugen som aftalt. Samarbejdet med ProInvent har været forbilledligt. Vi har erkendt, at selv om vi er en stor virksomhed og i princippet kunne bygge sådan en linje selv, så er ProInvent simpelthen bare det længere fremme med hensyn til teknologi og automatisering Det er vigtigt med den type virksomhed hjemme i Danmark, lyder rosen fra David P. Meyer, der er koncerndirektør i Velux.

Denne artikel er et sammendrag af en længere artikel publiceret på Jernindustri.dk (Jern- og Maskinindustrien). Læs hele artiklen fra Jern- og Maskinindustrien HER. Lignende artikler om emnet er også publiceret i Børsen, Berlingske og Ritzau.

Kontaktperson
Leif DalumLeif Dalum

Direktør

ProInvent A/S

LOADEMAIL[ld]DOMAIN[proinvent.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere