• Danish
  • English

Seneste nyheder

Danske robotteknologiske styrkepositioner

15-02-2012
Innovationsnetværket RoboCluster er vært ved to seminarer, når European Robotics Forum løber af stablen den 5. – 7. marts 2012 i Odense. Få et indblik i de danske robotteknologiske styrkepositioner og hør mere om, hvordan fremtidens grønne robotter udvikles med øje for både brugeren, teknologi og natur

20120202_euroboticsEuropean Robotics Forum 2012 er din mulighed for at komme helt tæt på Europas førende forskere og udviklere af robotteknologi. Arrangementet giver adgang til de seneste nyheder om forskning og erhvervsliv samt mulighed for at deltage i workshops og konferencer side om side med såvel forskere som innovationsaktører og robotvirksomheder. European Robotics Forum arrangeres i år af Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, der er konsortiepartner i Innovationsnetværket RoboCluster.

Danske robotteknologiske styrkepositioner

Innovationsnetværket RoboCluster arrangerer ved eventen et formiddagsseminar med udgangspunkt i danske styrkepositioner på det robotteknologiske område. Ved seminaret kan du møde danske forskere fra Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet og få et dybere indblik i de udviklingsområder, som danske robotforskere står stærkt på.

Mød yderligere repræsentanter fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi og Designskolen Kolding, der henholdsvis vil give en indføring i det danske arbejde omkring overførsel af ny viden om robotteknologi til virksomheder og mulighederne for at øge anvendelsen og implementeringen af robotteknologi via design og formgivning.

Se programmet for seminaret HER

Grønne robotter - bruger-biologi-teknologi integration

Hvordan kan vi forbedre og optimere samspillet mellem teknologi og biologiske systemer? Workshoppen vil behandle aspekter omkring udfordringen med at producere flere fødevarer og mere biomasse - på et mindre areal, med mindre input, og med færre mennesker involveret i processen - kort sagt et arbejde for robotteknologien.

Workshoppen vil ydermere fokusere på, hvordan landbrugets fremtidige udfordringer - bl.a. omkring miljømæssige aspekter, tilgængelighed af arbejdskraft og kvantitativ og kvalitativ forøgelse af produktionen - kan opfyldes ved udviklingstilgange, hvor biologi og teknologi er integreres fælles systemer. Workshoppen vil sætte fokus på koncepter til landbrugsproduktion, der involverer robotteknologi og automatisering - både fra et teknologisk, en biologisk og brugerens synspunkter.

Se programmet for seminaret HER

Se hele programmet for European Robotic Forum 2012 på www.europeanrobotics12.eu

Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Sekretariatsleder

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 2119 4797

LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere