DTU Elektro søger 95 projektforslag til foråret 2013. Som virksomhed er det din unikke mulighed for at få adgang til den nyeste viden fra DTU samt få løst nogle af din virksomheds tekniske udfordringer
I foråret 2013 skal DTU
Elektro udbyde projekter svarende til omkring 95 kandidatspecialer.
Til kandidatuddannelsen i elektroteknologi søges derfor
samfundsnyttige projektforslag med relevante problemstillinger.
Ligger din virksomhed inde med gode og interessante projekter er
dette din mulighed for at få en "næsten uddannet" civilingeniør
tilknyttet din virksomhed - helt gratis.
Et konstruktivt samarbejde omkring et projekt er værdiskabende
både for den studerende og for virksomheden. Et projekt skal
omfatte løsningen af en større ingeniørteknisk opgave, herunder
planlægning, udførelse og rapportering. Omfanget af projektet
svarer til 840-980 timers arbejde per studerende og udføres
enkeltvis eller i grupper af to studerende. Uddannelsen i
elektroteknologi er engelsksproget og omkring en tredjedel af vores
studerende er derfor internationale.
Tilmeld dine projektforslag allerede i dag. Log på DTU's
projektdatabase nu - så er du allerede et skridt nærmere ny viden
fra DTU
KLIK HER for at tilmelde dine projekter. For
hvert projektforslag udfyldes online-formularen.
Projektdag
DTU Elektro afholder projektdag, hvor projektudbydere,
DTU-vejledere og studerende kan mødes og drøfte projekterne.
Projektforslag til projektdagen skal gerne indleveres i
projektdatabasen før den 2. oktober 2012.
strong>Tid & sted
Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 12:15-16:00
Bygning 303N, Aud. 42, DTU Kgs. Lyngby
Tilmelding og information
Tilmeld dig projektdagen hos projektkoordinator Thomas Taul på
tta@elektro.dtu.dk
Efter projektdagen vælger de studerende projekt, og tilmelder
det hos en DTU-vejleder. DTU-vejlederen orienterer efterfølgende
virksomheden herom og sørger desuden for at aftale det første møde,
inden projektet går i gang.