• Danish
  • English

Seneste nyheder

Ekspertpanel udpeger sundhedsteknologier med potentiale

25-01-2012
Et ekspertpanel fra Ingeniørforeningen IDA har i et Teknologisk Fremsyn givet deres vurdering af potentialer og barrierer for indførelsen af en række nye teknologiske løsninger til det danske sundhedsvæsen

 

20120125_teknologiskfremsynHvordan ser fremtidens højteknologiske sundhedsvæsen ud? Ingeniørforeningen IDA dedikerede 2011 til sundheds- og velfærdsteknologisk år under overskriften "Sundhedsteknologi 2020 - Engineering Life Care". Årets fokus er nu blevet til et Teknologisk Fremsyn, hvor et ekspertpanel har opstillet og vurderet 8 teknologier, som menes at rumme de største muligheder for den danske sundhedsvæsen i fremtiden.

Ekspertpanelet har vurderet teknologiernes potentialer samt største barrierer og virkemidler i forhold til en fremtidig realisering af potentialerne. Herunder får du et par eksempler fra Fremsynet. Du finder et link til hele Ingeniørforeningens Teknologisk Fremsyn i bunden af artiklen.

Nationalt system med én elektronisk journal for hver patient

Teknologisk Fremsyns højest ratede teknologi baseret på ekspertpanelets syn på potentialer og udfordringer er tanken om ét landsdækkende system indeholdende alle sundhedsoplysninger om den enkelte patient - uafhængigt af behandlingssted. Teknologien er sammensat af mange mindre systemer, som relevant sundhedspersonale altid vil kunne søge oplysninger i. Fx skal hospitaler altid kunne finde oplysninger fra patientens praktiserende læge - og det på både faste it-installationer og mobile enheder som PDA´er lignende teknologi.

Ifølge Teknologisk Fremsyn vil et sådant system give mere sammenhængende og effektive patientforløb med færre fejlbehandlinger samt kunne øge kommunikationen mellem enhederne betragteligt. Systemet vil ifølge ekspertpanelet være den største enkeltstående forbedring man kan gøre for at styrke det danske sundhedsvæsen.

Rent teknologisk kan systemet godt indføres i dag. Men der findes en udfordringer, som skal overvindes inden et sådant system kan blive en realitet. Bl.a. skal der gøres op med eksisterende regionale systemer samtidig med at man må forvente, at det vil være en bekostelig affære at udvikle og implementere systemet.

Yderligere skal der opnås en politisk enighed om fælles faglige standarder fra både lægelige kredse og it-udviklere. Samtidig skal der ved brug af systemet være sikkerhed omkring tilstrækkelig båndbredde til levering af de store mængder data mellem enheder og aktører. Samtidig skal der mellem brugerne af systemet udvikles en generel forståelse af behovet for stor datadisciplin, så alle bruger systemet ens og data altid holdes opdateret.

Monitorering af borgere med kroniske sygdomme i eget hjem

Antallet af danske borgere med kroniske lidelser er støt voksende. Prognoser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd peger på, at der i 2020 vil være tæt ved 2 millioner kronikere i Danmark. Særligt med lidelser og sygdomme som fx KOL, hjerte/kar-sygdomme og diabetes.

Nye telemedicinske teknologier til monitering af kronikerne vil kunne minimere antallet af kronikernes besøg hos læge og på hospitalet samt gøre det lettere sikrere for kronikeren af leve med sin sygdom i eget hjem. Eksempler på teknologi til understøttelse af dette område er bl.a. KOL-kufferten, som kan holde læge og patient i kontakt med hinanden via videotelefoni samt gøre patienten selvhjulpen omkring målinger af sygdommen - resultater som sendes til læge via kuffertens dataforbindelse. Et andet eksempel kunne være en pacemaker til hjertepatienter, som selv måler hjerterytme og giver patientens læge besked ved behov.

Blandt udfordringerne til at realisere monitoreringsteknologierne til kronikerne er bl.a. behovet for at modne patientgruppen til at være trygge ved selv at monitorere deres sygdom samt at udvikle brugervenlige løsninger.

RFID-tags på udstyr og patienter

Det danske sundhedsvæsen håndterer dagligt både store mængde patienter og udstyr. Ved på fremtidig sigt at anvende RFID-tags (Radio Frequency IDentification) i sundhedsvæsenet vil overblik over patientdata og udstyr kunne lettes betragteligt. RFID-teknologi, der består af en chip og en RFID-læser, vil kunne holde styr på patienter og fx deres medicinbehov, hospitalsudstyr og ikke mindst personale. Teknologisk Fremsyn oplister det ultimative scenarie, hvor hele hospitalet er dækket af et trådløst netværk. Dette giver mulighed for hele tiden at identificere patienter, udstyr og ressourcer. Denne løsning vil give store muligheder for at forbedre hospitalernes kvalitet på en lang række områder.

Blandt udfordringerne ved at implementere RFID-teknologi i stor stil finder man bl.a. det etiske spørgsmål om overvågning. Teknologisk Fremsyn fremhæver at "der skal tages stilling til, om der er tale om overvågning, og patienternes eventuelle frygt for at føle sig overvåget/kontrolleret skal også addresseres".

Læs hele Teknologisk Fremsyn ved at klikke HER

Kontaktperson
Conny HeidtmannConny Heidtmann

Projektleder

MedicNet - Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 2058 5132

LOADEMAIL[cohe]DOMAIN[mmmi.sdu.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere