• Danish
  • English

Seneste nyheder

Jespers træningsmakker er en robot

04-06-2012
Når der bliver færre hænder til at tage sig af flere patienter, må sygehusene tage ny teknologi i brug, så en større del af behandlingen kan foregå derhjemme. RoboLab på Syddansk Universitet arbejder blandt andet med at forbedre genoptræningen efter ulykker og slagtilfælde

20120604_robotrainerKilde: Sund i Syd, Region Syddanmark

I et lokale hvor bordene er fyldt med ledninger, computere, modelfly og små, terrængående køretøjer, tager Jesper Kiersgaard plads ved en biceps-maskine, som man kender dem fra fitnesscentrene. Han griber fat om et par håndtag og trækker dem ind mod sin krop, så musklerne dirrer, og øjnene knibes sammen i koncentration.

Rundt om ham sidder unger mennesker - flest af hankøn - og taster koder og forbinder forskellige ledninger, og maskinen, som Jesper træner med, er der også forbundet med en pc, hvor blå streger vokser frem i et koordinatsystem for hvert træk.

Da Jesper en flot forårsdag i 2008 tog på udflugt med en kammerat på Sydfyn, havde han ingen anelse om, at han en dag skulle blive forsøgskanin på RoboLab på SDU. Efter at have nydt hotdog og en cola på havnen i Faaborg, satte de to sig op på deres motorcykler for at køre gennem nogle af de mest naturskønne områder, men Jesper husker intet fra den dag. Eller de følgende tre uger. I et sving torpedererede han nemlig en lastbil og mistede øjeblikkeligt bevidstheden.

Kørestol og handicapbolig

- På OUH var de meget klare i spyttet: Jeg ville komme til at sidde i kørestol resten af mit liv, og efter sygehuset ville jeg komme til at bo i en handicapbolig, fortæller han, der var indlagt i tre en halv måned efterfulgt af et fire måneder langt ophold på et plejecenter.

Jesper nægtede dog at acceptere lægernes dom, og benhård træning og uanede mængder af viljestyrke gør, at han 3-4 dage om ugen selv tager ud til RoboLab på Syddansk Universitet for at træne venstre arm, som til at begynde med var tæt på at være helt lam.

- I virkeligheden er det mere hjernen end musklerne, vi træner, forklarer civilingeniør Anders Stengaard Sørensen fra Syddansk Universitet.

Da Jespers krop ramte lastbilen blev en masse nerver ødelagt - blandt andet dem i armen. Nervebanerne er med tiden vokset ud igen, men hjernen har brug for at få etableret kontakt med dem igen, og det er her robotten kommer ind i billedet. Teknologien hjælper Jesper med løftene, men fidusen er, at både Jesper og hans hjerne har fornemmelsen af at gøre al arbejdet selv - og det tvinger hjernen til at lære armen at kende igen.

Personlige træningsprogrammer

- Fremskridtene har været dramatiske. I begyndelsen kunne Jesper løfte et halvt kilo, hvilket jo er mindre end hans arm vejer alene. I dag ligger han på syv til ti kilo, siger civilingeniøren.

Han og hans kolleger er ikke de første, der udvikler en robot til genoptræning, men de, som er på markedet i øjeblikket, er dyre og kræver en del personale at betjene, så ideen er i stedet at lave billigere løsninger, som patienterne selv kan styre - måske endda hjemmefra.

- Målet kunne være, at patienterne blot kører deres sygesikringsbevis igennem og så får adgang til deres personlige program uden at have brug for hjælp til det, siger Anders Stengaard Sørensen.

Ved træningsmaskinen fortryder Jesper ikke, at han sagde ja til at være forsøgskanin og få en robot som træningsmakker.

- Jeg er sikker på, det var den katalysator, jeg havde brug for. Efter halvandet år kan jeg nu bøje armen, og kan jeg det, kan jeg også mere. Det er jeg sikker på, siger han, der nu har sat sig det mål med tiden at komme i arbejde igen.

Hjemlæggelse frem for indlæggelse

Med forskning for 190 millioner kroner er Syddansk Universitet blevet centrum for forskning i velfærdsteknologi. Projektet "Patient-at-home" skal munde ud i løsninger, hvor patienter i højere grad kan behandles i eget hjem, fortæller professor Uffe Kock Wiil.

Hvad er det for en udvikling, borgerne vil opleve i sundhedsvæsnet i årene, der kommer?

- Patienter, som allerede er i kontakt med systemet, og som har høj risiko for at komme på sygehuset igen - for eksempel ældre mennesker og borgere med kroniske sygdomme - vil i stigende grad blive hjemlagt. De vil få teknologi med hjem, som passer til den sygdom, de har, og som kan overvåge dem og sende beskeder tilbage til læger og sygeplejersker.

Hvorfor er det godt for patienterne?

- Mange patienter trives bedre hjemme i deres vante omgivelser, hvor de kan leve et normalt liv så længe som muligt. Det er de færreste, der synes godt om at være på hospitalet. Samtidig vil det give større overskud til at tage sig af de patienter, der har størst brug for at være indlagt.

Hvad bliver den største udfordring set i forhold til patienterne?

- At skabe tryghed. Vi skal skabe en forståelse af, at man stadig har tæt kontakt med læger og sygeplejersker, selv om man er hjemlagt. Teknologien gør, at der hurtigt kan skrides ind, hvis patientens tilstand ændrer sig.

Kontaktperson
Anders Stengaard SørensenAnders Stengaard Sørensen

Lektor i datateknologi

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet

LOADEMAIL[anss]DOMAIN[mmmi.sdu.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere