• Danish
  • English

Seneste nyheder

Kvinders interaktion med (genoptrænings)teknologi

29-11-2012
Når mænd udvikler teknologi til anvendelsesområder med en overvejende kvindelig brugergruppe, eller når ikke-teknisk orienterede borgere skal blive til selvhjulpne patienter ved hjælp af nye teknologier i hjemmet, er der behov for at tænke strategisk nyt om udviklingsmål og succeskriterier. Så hvordan udvikler vi teknologier, så de får størst indflydelse og ”lov” til at gøre den ønskede forskel?

20121129_femaleinteractionNår mænd udvikler teknologi til anvendelsesområder med en overvejende kvindelig brugergruppe, eller når ikke-teknisk orienterede borgere skal blive til selvhjulpne patienter ved hjælp af nye teknologier i hjemmet, er der behov for at tænke strategisk nyt om udviklingsmål og succeskriterier. Så hvordan udvikler vi teknologier, så de får størst indflydelse og "lov" til at gøre den ønskede forskel?

Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da Innovationsnetværket RoboCluster den 31. oktober var vært for et tværfagligt arrangement om potentialer for teknologier til genoptræning.

Robotlaboratoriet på Syddansk Universitet var rammen, hvor designfirmaet Design People gav en introduktion til deres forskning i kvindernes interaktion og præferencer i forhold til meningsfuld brug af teknologi. Forskningen er udmøntet i Female Interaction-projektet, der er et netop afsluttet multidisciplinært projekt udført af et hold forskere, designere, markedsanalytikere og specialister fra tre ledende tech-virksomheder.

Teknologier skal tiltale begge køn

Samfundets krav til nye genoptræningsteknologier er store. De skal udbrede den selvhjulpne genoptræning og samtidig understøtte resultater, der er bedre og billigere at opnå. Det er derfor en forudsætning, at teknologierne tiltaler og motiverer til varig interaktion hos begge køn!

Lektor og teknologiudvikler Anders Sørensen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet præsenterede på arrangementet en vifte af intelligente teknologier, som alle er udviklet til at give et intelligent svar på ambitionen om at indføre billigere løsninger og bedre resultater i sundhedsvæsenet - både på kort og lang sigt.

I en efterfølgende workshop undersøgte arrangementets deltagere nogle af de betingelser, som skal opfyldes for at udvikle meningsfulde redskaber for udvalgte kvindelige brugertyper og deres kontekstbestemte præferencer. Fokus var på deres overordnede holistiske tilgang til tekniske redskaber. Casen var her at tænke rundt om to kvindetypers interaktion og potentielt varige relation med et sensormonitoreret træningselastik - et simpelt genoptræningsværktøj, som tillader at blive brugt i mange forskellige kontekster, pauser på jobbet, hjemme i sofaen etc.

Kønsforskelle - adfærd, motivation og vurderede fordele

Oplæggene fra Design People tog udgangspunkt i, at form og funktionalitet skal følge interaktionsmåder og brugerpræferencer. Teknologierne skal udvikles på brugernes præmisser og ikke efter teknikernes hedeste drømme. Meningsskabende, motiverende og dermed resultatskabende teknologi kalder på bidrag fra andre fagligheder end de tekniske. Og netop derfor havde Innovationsnetværket RoboCluster inviteret psykologer, interaktionsdesignere, fysioterapeuter, datateknologer, private brugere, kommuner og start-up virksomheder, som deltog i fokuseringen på kønsforskelle. Deltagerne delte overvejelser om, hvordan vi får den typiske mandlige teknologiudvikler til at udvikle strategisk mod kvindelige personaer og den generiske viden om kønnets mere holistiske tilgang, som ikke nødvendigvis udelukker de mandlige brugere med deres udtalte fokus på funktionalitetens detaljer.

Også gevinster for mænd

Udgangspunktet i de kvindelig præferencer kommer fra erfaringer gjort af projektet Female Interaction, hvor bl.a. Design People og B&O har fornyet deres produktudvikling og erstattet parameteret 'wife acceptance' med en målretning af produkter tilpasset kvindernes præferencer. Fordi kvinder udgør et brugersegment, som indtil nu ikke er udforsket separat i relation til bruger-interaktionsdesign, og fordi få kvinder opfatter techprodukter som tilpasset deres behov, har man i projektet stræbt efter at udvikle praktiske metoder og guidelines til "female innovation in the tech industry".

Om sine erfaringer fra projektsamarbejdet siger Concept Developer hos B&O Lyle Clarke:

- The methods explored in Female Interaction have been eye-opening, and at Bang & Olufsen we now see ourselves working with values instead of actual products. Drawing up the user experience dimension, we are able to park aesthetics and discuss the product benefits without mixing them with appearance.

Og selv om man i den nye tilgang til produktudvikling tager hensyn til kvinders krop og ergonomi, livscyklus, at kønnene er forskelligt motiveret, at kønnenes normer er forskellige, at kønnene har forskellige sociale værdier, vurderer fordele forskelligt, kvinders flere mulige kønsroller, kvinders holistiske tilgang til meningsfuld brug, de ønskede oversættelser eller udeladelser af tech features og ønsker teknologi der er nem at betjene, taber man ikke nødvendigvis mændene af den grund.

Hent Design Peoples opsummering af arrangementet - KLIK HER

Kontaktperson
Marianne SandgaardMarianne Sandgaard

Netværkskoordinator

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 2135 6274

LOADEMAIL[marianne.sandgaard]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere