Virksomheden ODICO har udviklet en avanceret software-platform samt tilhørende produktionsanlæg. Løsningen, som bl.a. er blevet til i konsultation med Teknologisk Institut, muliggør store besparelser inden for byggeindustrien
Den nye teknologi, som ODICO benytter,
kan bl.a. anvendes til støbeforme til eksempelvis beton- og
glasfiberindustrien. Konventionelle fremstillingsmetoder inden for
betonindustrien er rettet mod firkantede former, og da det er
omkostningstungt at udvikle og benytte de nuværende metoder til fx
støbeforme kan løsningen blive en stor succes, da den kan minimere
disse omkostninger.
Med "ostehøvlen", som er blevet løsningens kælenavn, er det
derudover muligt at tænke i andre former end klassiske retlinede
bygninger."Ostehøvlen" kan nemlig med glødetråd udskære avancerede
geometriske former i EPS-støbeforme - en mulighed, som kan betyde
meget for ikke mindst arkitekterne idet de ikke skal holde sig til
firkantede, traditionelle former, men kan lave organiske
former.
Da EPS-formene ikke kræver samme energi som det gør at bearbejde
træ og metal, som traditionelt bliver brugt til at lave støbeforme,
vil denne nye teknologi også kunne sænke de miljømæssige
omkostninger i forbindelse med produktion af forskalninger til
konstruktioner.
Aldrig set før
Et lignende projekt har aldrig været brugt kommercielt, men
efter at ODICO har gennemført en række pilotprojekter, hvor
Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi bl.a. har deltaget
i produktmodningen, forventes det, at et egentligt kommercielt
produkt kan lanceres i løbet af juni 2012.
Forventningerne til projektet er store, hvilket afspejler det
store potentiale den nye teknologi besidder. Den danske
betonindustri repræsenterer et markant marked og ODICO tilbyder
stærkt konkurrencedygtige produktionsmetoder inden for dette
segment af byggeindustrien. ODICO forventer således en tilsvarende
værdisætning af virksomheden.
Samtidig forventer ODICO at kunne fremstille støbeforme til en
væsentligt lavere pris og hurtigere produktionstid end
konventionelle metoder med samme kvalitet, samt at bidrage kraftigt
til innovation i den danske byggesektor ved at gøre avancerede
arkitektoniske muligheder tilgængelige for markedet.
På vej ud på det globale marked
Potentialet i ODICOs robothøvl er ikke bare stort på det danske
marked, men kan også direkte overføres til det globale. Netop
derfor gennemfører virksomheden et globaliseringstjek i samarbejde
Udvikling Odense. Globaliseringstjekket indgår som en gratis ydelse
i Klyngeinitiativet RoboCluster. Læs mere om projektet HER