2011 blev året med den hidtil største vækst i salget og udbredelsen af industri- og servicerobotter på verdensplan. Det viser den netop offentliggjorte statistik World Robotics 2012
Salget af ikke mindst
industrirobotter fortsætter med at stige efter nedturen i 2009 pga.
den finansielle krise. World Robotics 2012, der samler statistikker
over salg og køb af primært industri- og servicerobotter på
verdensplan i 2011, melder om en stigning på ikke mindre 38 pct. i
salget af industrirobotter. Salget bød på ikke mindre en 166.028
industrirobotter, hvor ikke færre end 59.700 stk. gik til
bilindustrien, der fortsat meldes som den absolutter driver på
området for brug af industrirobotter.
Også salget af servicerobotter til både professionelt og privat
brug sted i 2011. Servicerobotter til professionelt brug - fx
malkerobotter, transport og rengøring - steg med 9 pct. til ikke
færre end 16.408 stk. Sammenlignet steg salget af servicerobotter
til privat brug med 15 pct. Målt i antal svarer det til i omegnen
af 2.500.000 solgte robotter. Disse robotter arbejder i høj grad
opgaver som fx rengøring og græsslåning.
Læs World Robotics 2012´s summary over salget i 2011 - KLIK HER
Store forventninger
til 2012
Krisen er indtil videre overstået i det internationale
robotmiljø. Forventningerne til salget af robotter i 2012 overgår
derfor også salget fra 2011. Hos IFR (International Federation of
Robotics), der varetager den årlige udgivelse af World Robotics,
forventer man, at der i årene 2013-2015 vil være en årlig
gennemsnitlig vækst i salget af industrirobotter på omkring 5 pct.
Det betyder, at salget i 2015 vil overstige 200.000 stk. på et
enkelt år.
- Industrirobotternes succes fortsætter i 2012 og fremover. På
trods af den svækkede globale økonomiske situation forventes der en
yderligere salgsfremgang på omkring ni procent. Ca. 181.000 enheder
er sandsynligt i 2012, , sagde Dr. Shinsuke Sakakibara, der er
formand for IFR ved offentliggørelsen af World Robotics 2012.
Har du brug for viden om robotudviklingen?
Innovationsnetværket RoboCluster er netop nu ved at indkøbe
World Robotics 2012 - samtidig ligger sekretariatet inde med World
Robotics for de foregående år. Har du brug for viden eller tal
angående udviklingen i brugen af robotter og automationsteknologi
er du altid velkommen til at kontakte Innovationsnetværket
RoboCluster. Du kan også besøge RoboClustersekretariatet på
Syddansk Universitet og ved selvsyn tage et kig i
statistikkerne.