• Danish
  • English

Seneste nyheder

Skoleteknologisk Netværk
bliver til EduTechNet

27-11-2012
Skoleteknologisk Netværk ændrer navn til EduTechNet. Netværket får nu et bredere fokus på uddannelsesområdet - helt fra førskolen over folkeskolen og til ungdomsuddannelserne. I samme omgang får netværkets hjemmeside et nyt og mere brugervenligt design

20121128_edutechnetEduTechNet vil nu danne ramme for et netværk med et bredt fokus, hvor der sættes ind på flere områder, der er med til at styrke netværket både på det pædagogiske og teknologiske område. Medlemmerne vil stadig være omdrejningspunktet for viden og idégenerering, og den nye hjemmeside vil give flere muligheder for at dele denne viden på tværs af organisationer og faggrupper.

EduTechNet vil stadig afholde spændende arrangementer, hvor alle har mulighed for at deltage. Fremadrettet vil arrangementerne i højere grad blive opdelt efter faggrupper. Dette kunne eksempelvis være et arrangement om børns anvendelse af teknologi i førskolen eller anvendelse af robotter på ungdoms- og videregående uddannelser.

Netværket er stedet, hvor medlemmerne deler deres viden og skaber sammenhold om interesseområderne inden for leg og læring. Derfor opfordres nuværende og kommende medlemmer til at komme med idéer til de faglige arrangementer, som de enten selv kunne tænke sig at være værter ved, eller som de kunne have interesse i, at EduTechNet forsøger at få afholdt gennem andre medlemmer.

Du kan besøge EduTechNets nye hjemmeside, hvor du også kan følge med i netværkets aktiviteter, fra den 29. november på edutechnet.dk

Kontaktperson
Steen UlrichsenSteen Ulrichsen

Projektleder

EduTechNet - Teknologisk Institut, Robotteknologi

LOADEMAIL[shu]DOMAIN[teknologisk.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere