• Danish
  • English

Seneste nyheder

77 mio euro til innovation i robotteknologi og IKT

21-08-2013
77 millioner euro under EU-initiativet I4MS skal over de næste tre år sparke gang i den europæiske innovation inden for IKT og robotteknologi hos små og mellemstore fremstillingsvirksomheder (SMV). Tilmeld dig Linkedin-gruppen for I4MS og få viden om nye teknologier samt dine muligheder for at søge om støtte til forbedring af produkter og fremstillingsprocesser

20130821_I4MSEuropa-Kommissionen sparkede den 1. juli 2013 gang i initiativet I4MS (ICT for Manufacturing SMEs), der skal give europæiske fremstillingsvirksomheder øget mulighed for at skabe vækst og nye forretningsområder gennem udvikling og brug af IKT og robotteknologi.

Med udgangspunkt i syv hovedprojekter og mere end 150 innovative delprojekter samles europæiske innovatører og virksomheder i I4MS omkring udvikling, modning og implementering af IKT og robotteknologi til fremstillingsindustrien - lige fra emner som design og konstruktion til laserbaseret produktion og industrirobotter.

I4MS er din vej til ny viden og udvikling

Omkring 200 små og mellemstore virksomheder fra hele Europa - fordelt på leverandører og aftagere af IKT og robotteknologi - forventes at deltage i I4MS. Deltagende virksomheder kan drage fordel af at deltage på tre måder:

(1) direkte økonomisk støtte til at forbedre produkter eller fremstillingsprocesser
(2) at erhverve nye teknologier og teknologisk viden
(3) få adgang til nye markeder og samarbejdspartnere i hele Europa

Virksomheder vil have mulighed for at søge om deltagelse i delprojekter i både 2014 og 2015.

Linkedin er første skridt på vejen

Linkedin skaber indledningsvist rammen omkring dine muligheder for at komme tæt på den viden og de projekter, som er Linkedin-gruppe er første skridt på vejen til viden og muligheder i I4MS. Tilmeld dig gruppen - KLIK HER

Factories of the Future

I4MS er del af det offentlige/private partnerskab 'Factories of the Future' (PPP FoF). PPP FoF er et værktøj til at sikre, at industriens prioriteter og ønsker afspejles i EU's støtteprogrammer, og at europæiske virksomheder med innovationsønsker er i stand til at drage fordel af forskning i EU-regi - gennem åbne, lette og hurtige støtteordninger.

Læs mere om de syv hovedprojekter - KLIK HER (Du finder de syv projekter nederst på siden

Hvorfor I4MS?

Konkurrenceevnen hos europæiske fremstillingsvirksomheder afhænger af virksomhedernes evne til at levere innovative produkter, der produceres økonomisk rentabelt og i høj kvalitet. Ofte stammer produkternes innovative del fra IKT (informations- og kommunikationsteknologi) og produktionsprisen holdes nede og kvaliteten høj gennem et robotteknologisk produktionsapparat. I4MS skal understøtte de europæiske SMV´ers muligheder for at skifte gear i deres produktion og opnå nye konkurrencemuligheder og markeder.

Kontaktperson
Morten ThrysøeMorten Thrysøe

Projektleder og kommunikationsansvarlig

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 2498 4171

LOADEMAIL[]DOMAIN[]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere