• Danish
  • English

Seneste nyheder

Automatiseringsprisen 2013 går til Esben Østergaard

04-09-2013
Antallet af indstillede til DIRA automatiseringsprisen var i år rekordhøjt, men prisen endte med at gå til Esben Østergaard fra Universal Robots. Universal Robots har med sine seks-aksede robotarme gjort det muligt for mange små og mellemstore virksomheder at automatisere opgaver og processer i produktionen

20130904_diraautomatiseringsprisen2013DIRAs Automatiseringspris gik den 3. september 2013 til Esben Østergaard for hans innovative arbejde med at gøre robotter mere tilgængelige og nemmere at programmere samt for at have løst et udækket behov for fleksibel automation hos alle størrelser industrivirksomheder. Universal Robots er den første danske robotproducent nogensinde, der har gjort det muligt også for industriens mange små og mellemstore virksomheder at automatisere opgaver og processer overalt i deres produktion. De danske robotter UR5 og UR10 optimerer og effektiviserer opgaver, der førhen måtte løses manuelt og derigennem styrker de konkurrenceevnen, fastholder og skaber nye job og styrker kvaliteten af både produkterne og arbejdsmiljøet.

"Jeg synes, der var en særlig grund til at give ham DIRA Automatiseringsprisen, da han har sørget for et samspil mellem vækst og innovation," fortalte Margrethe Vestager.

Ideen til Universal Robots opstod for 10 år siden, da tre danske forskere konstaterede, at robotter reelt ikke var tilgængelige for det store flertal af industrivirksomheder, ligesom der også var ensidige opgaver, som også industriens giganter måtte opgive at automatisere. Derfor besluttede de at udvikle en helt ny generation af lette, fleksible, mobile og prisgunstige industrirobotter, der kunne køre uden afskærmning.

Ideen blev ført ud livet i løbet af få år i form af de seks-aksede robotarme UR5 og UR10, som der nu er installeret over 1600 eksemplarer af globalt. Aftagerne er alt fra maskinfabrikken med en håndfuld ansatte og til giganterne. Udover at de danske robotters succes i sig selv skaber masser af vækst og beskæftigelse hos Universal Robots, gør robotterne en mærkbar forskel hos slutbrugerne.

"Det er en historie om en rejse, der startede som en idé om et produkt, der nu er et industriprodukt. Vores idé var god, og vi er nu endnu mere interesserede i at se, hvor langt vi kan drive det," fortalte Esben Østergaard, stifter og direktør for Universal Robots.

Dette års rekordhøje antal indstillinger til DIRA Automatiseringsprisen 2013 viser, at der godt gang i automatiseringen af den danske industri. En bølge af automatisering, der ifølge de seneste robotstatistikker er på niveau med årene før krisen, og som er med til at øge produktiviteten og konkurrenceevnen hos de enkelte virksomheder samt forbedre samfundsøkonomien ved at fastholde arbejdspladser og dermed sikre et højt skattegrundlag i Danmark.

Margrethe Vester sluttede sin åbningstale med at gøre det klart, at det er politikkerne, der skal skabe rammerne for den danske produktion, mens det er industrivirksomhederne, der skal skabe væksten.

"Man kan nemt finde alle produkter på nettet, men løsningerne finder man mellem mennesker - som her på messen," fortalte Margrethe Vestager.

Kontaktperson
Søren Peter JohansenSøren Peter Johansen

Faglig leder

DIRA - Teknologisk Institut

T. +45 7220 2000

LOADEMAIL[spj]DOMAIN[teknologisk.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere