• Danish
  • English

Seneste nyheder

Engagerede børn til FIRST LEGO League

14-11-2013
Den fynske delfinale i FIRST LEGO League bød på masser af stemning, kampånd, samarbejde – og ikke mindst gode robotløsninger

20131114_ankerboyeDen fynske delfinale i FIRST LEGO League - en international robotkonkurrence for børn - blev afholdt den 9. november.

Emnet for robotkonkurrencen var i år "Nature's Fury", hvilket betød, at børnene ved hjælp af legosættet LEGO Mindstorms havde designet og programmeret robotter til hjælp ved naturkatastrofer. Således skulle robotterne blandt andet løse opgaver på baner, hvilket skete med masser af holdånd og kampråb fra sidelinjen.

Derudover skulle børnene også forsvare forskningen bag samt det teknologiske i deres robotløsninger foran to forskellige dommerpaneler, ligesom de "flyvende dommere" holdt øje med, hvor gode de forskellige hold var til at samarbejde og promovere sig selv.

Der var tilmeldt 14 hold, som hele dagen sørgede for "stadionstemning" og kæmpede for at vinde de forskellige priser. Der blev uddelt både en forskningspris, teknologipris, profileringspris, samarbejdspris samt en første- og andenplads i selve robotkonkurrencen. Derudover blev FIRST LEGO League Champion-prisen givet til holdet NXT Robokit, som samlet set klarede sig bedst på dagen. Deres højeste antal point var 404, hvilket fra starten placerede dem som nummer et i Skandinavien. Sidenhen blev de dog overgået, blandt andet af holdet Robot Bozz fra Sønderborg, som vandt den skandinaviske konkurrence med 485 point. Alligevel modtog NXT Robokit sin pris med jubel, og holdet har nu mulighed for at deltage i den skandinaviske finale i Norge.

Børnene er fremtidens robotudviklere

Der er i høj grad en fremtidsorienteret dimension af FIRST LEGO League, hvilket Anker Boye fremhævede, da han åbnede arrangementet med en tale. Børnene er født ind i en teknologisk verden og er dem, der har ansvaret for fremtiden.

- I Odense producerer vi ikke længere papir og skibe. Vi producerer robotter, sagde Anker Boye.

Han fokuserede på, at det i fremtiden bliver børnene, der skal producere disse robotter. Meningen med FIRST LEGO League er således, at fange børnenes interesse for robotter. Med børnenes engagement på dagen kunne det tyde på, at det er lykkedes.

Kontaktperson
Bjarke Falk NielsenBjarke Falk Nielsen

Sekretariatsleder

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 2119 4797

LOADEMAIL[Bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere