• Danish
  • English

Seneste nyheder

Innorobo: En mulighed for robotteknologiske start-ups

09-12-2013
Konferencen Innorobo har nu offentliggjort deres første kald, hvor de opfordrer nyopstartede virksomheder til at byde ind med robotteknologiske projekter og idéer. De fem mest potentielle ”start-ups” vil blive inviteret til at deltage i Innorobo-konferencen og præsentere projektet for et panel af 900 mulige investorer

20131209_innoroboVirksomheden InnoEcho afholder igen i 2014 den internationale Innorobo-konkurrence, hvor unge virksomheder kan vinde muligheden for at fremlægge deres robotteknologiske idéer for et panel af 900 investorer og entreprenører til Innorobo-konferencen den 19. marts. Det "første kald for robotteknologiske start-ups" er nu offentliggjort, og virksomhederne opfordres til at indsende ansøgninger med henblik på en præsentation af deres projekt eller prototype.

Herfra vil 30 semifinalister blive udvalgt. Disse vil en række investorer kigge nærmere på med det mål at udvælge de fem mest lovende "start-ups". Til disse fem gives en invitation til at deltage i konferencen - med alt betalt.

Muligheder

Innorobo har samlet nøglespillere i den robotteknologiske verden i de sidste fire år, og som start-up har man derfor mulighed for at møde mange interessante og internationale spillere.

Andre virksomheder, der tidligere har deltaget i Innorobo, giver udtryk for at have haft glæde af det. Ruud van der Aalst, grundlægger af den tyske virksomhed WittyWorX, betragtede Innorobo som en god reklame for deres produkt, ligesom det franske FiveFive har skabt opmærksomhed omkring sig selv hos relevante investorer og derudover har haft konstruktive diskussioner og møder med erfaringshavende professionelle.

Om Innorobo

Innorobo er blandt Europas ledende internationale fora for det robotteknologiske samfund og innovationsafdelinger i andre brancher. Konferencedeltagelsen er over de sidste tre år steget med 50 pct., og var i 2013 vært for over 130 udstillere fra fjorten lande og tiltrak mere end 15.000 deltagere fra industrien.

Praktisk

Kravene, for at deltage i Innorobos første kald er, at man som virksomhed højst er tre år gammel og har modtaget støtte for under 2 millioner US-dollars (knap 11 millioner danske kroner). Man kan tilmelde sig ved at udfylde dette dokument og sende det til contact@innoecho.com, hvortil man også kan sende spørgsmål.

Den 24. januar vil de 30 semifinalister blive valgt, og de sidste 5 vil blive valgt den 24. februar. Læs mere HER

Kontaktperson
Marianne SandgaardMarianne Sandgaard

Netværkskoordinator

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 2135 6274

LOADEMAIL[Marianne.sandgaard]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere