• Danish
  • English

Seneste nyheder

Intelligent forsendelse af blodprøver rykker fortsat tættere på hospitalerne

01-11-2013
Udviklingsprojektet ”Den Intelligente Forsendelseskasse” forløber som planlagt. Det teoretiske overblik er på plads hos partnerne i projektet, og nu venter de næste skridt i form af teknisk udvikling og tests.

20131031_sorteringsrobot"Den Intelligente Forsendelseskasse", et udviklingsprojekt støttet af Markedsmodningsfonden, er godt på vej.  Projektet fokuserer på udviklingen af et samlet løsningskoncept til forsendelse, udpakning og sortering af blodprøver - fra de tages hos den praktiserende læge og til de ligger klar til analyse på det biokemiske laboratorium.

Blandt målene i projektet er sikring af blodprøvernes kvalitet samt at mindske antallet af manuelle arbejdstimer, der bruges på udpakning og sortering af prøverne.

Projektdeltagerne har netop afholdt fjerde status- og planlægningsworkshop, denne gang på Aalborg Universitetshospital. Læs mere om projektet HER

Styr på krav, ideer og forventninger

Softwarevirksomheden Intelligent Systems, der er overordnet projektleder, og som står for softwareløsningerne til projektet, har i den seneste tid skabt overblik over, hvilke krav systemet skal kunne for at leve op til, samt slutbrugernes forventninger. Samtidig har de implementeret størstedelen af den grundlæggende softwareplatform for det prøvestyringssystem, der skal sikre blodprøvernes sporbarhed gennem hele processen fra rekvirerende læge til biokemisk laboratorium. Kommunikationen til den sorterings- og udpakningsrobot, som projektpartneren LT Automation står for, er ved at være på plads, og alt i alt er de krav, der er til softwaren, defineret, og idéerne til løsningerne er på plads.

Arbejdet med udviklingsprojektet har også budt på mulige optioner til det endelige koncept. F.eks. at de transportansvarlige udstyres med en digital enhed, i form af en håndscanner eller en smartphone, så de kan scanne forsendelseskassen. Derudover forventer man at implementering af kassevask bliver en mulighed.

- Samarbejdet med universitetshospitalerne i både Aalborg og Odense har været fortrinligt. Der er kommet mange gode ideer frem, som bidrager til at skabe en mere brugbar og visionær løsning. Vores forventninger til Den Intelligente Forsendelseskasse er vokset - både til den kommende prototype og det endelige konceptet, vi forventer er defineret ved udviklingsprojektets afslutning, fortæller Niki Nicolas Grigoriou, CEO/Software Architect hos Intelligent Systems.

Næste skridt for Intelligent Systems er udvikling og test af de vigtigste features til prototypen, som skal færdigudvikles i det nye år.

Klar til udvikling af udpakningsrobot

LT Automation har ligeledes skabt sig et teoretisk overblik over den udpakningsrobot, de skal levere og de krav, den skal leve op til. De har for nylig modtaget en FANUC LR Mate 200iD-robot, og første test med robotten kan ses HER: http://www.youtube.com/watch?v=xLYizSRqFNk&feature=youtu.be

Der er i den nuværende fase af projektet fokus på at få så mange funktioner som muligt indlejret i udpakningsrobotten, så den ikke skal eftermonteres med dyre egenskaber. Samtidig sørges der for, at der kan videreudvikles på robotten, f.eks. ved at den kan aflevere de sorterede prøver i flere højder.  Udviklingsprojektet "Den Intelligente Forsendelseskasse" løber frem til d. 31. december 2014, hvorefter partnerne forventer at have et samlet løsningskoncept klar til landets sygehuse.

Kontaktperson
Niki Nicolas GrigoriouNiki Nicolas Grigoriou

CEO

Intelligent Systems

LOADEMAIL[nng]DOMAIN[intelligentsystems.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere