• Danish
  • English

Seneste nyheder

Næste skridt mod sikre selvkørende landbrugsmaskiner

17-12-2013
De store danske maskinproducenter til landbruget, Kongskilde og CLAAS, er nu gået sammen med universiteterne om at udvikle selvkørende landbrugsmaskiner, som kan slå græs, luge roer og høste hvede, uden, at dyr og mennesker udsættes for nogen risiko. RoboCluster understøtter formidlingen af projektets resultater

20131219_safeSelvkørende landbrugsmaskiner er allerede på arbejde ude i markerne, men har den ulempe, at de skal overvåges konstant for at beskytte mennesker og dyr.

Danske forskere skal nu sammen med industrien udvikle sensorer og mere avanceret analyse af data, som kan forfine de selvkørende maskiner, så de bedre kan registrere, når mennesker og dyr befinder sig i nærheden af maskinerne. Det kan forhindre ulykker og vil i langt højere grad end i dag forebygge skader på dyr (rådyr, fugle mv.), som gemmer sig på marken.

- Den største showstopper for at slippe robotterne fri i marken, har været sikkerheden. Det er mit håb, at vores viden og forskningskompetencer resulterer i kommercielle produkter, som skaber grundlaget for endelig at slippe robotterne løs ude hos landmanden, eller i det mindste gør det mere sikkert for ham at køre i marken med sine store og ofte meget brede maskiner, fortæller Seniorforsker Rasmus Jørgensen fra Aarhus Universitet, der sammen med Syddansk Universitet er blandt de ledende i verden inden for forskning i selvkørende landbrugsmaskiner.

Projektet kaldes SAFE - Safer Autonomous Farming Equipment.

- Vi er af den klare overbevisning, at en øget grad af automatisering og sikkerhed vil være nødvendig for at understøtte fremtidens landmand, hvor bevarelse af jordens dyrkningspotentiale og det gode landmandsskab er essentielt. Projektet støtter op om vores mission om at være en kompetent og innovativ virksomhed med fokus på kundens behov, udtaler Kongskildes direktør Henrik Lynge Jacobsen.

Kombinationen af virksomhedernes ekspertise inden for landbrugsmaskiner og forskernes kompetencer inden for sensorteknologi skal sikre den optimale kombination af sensorer for hvert enkelt type af landbrugsmaskine. Sensorerne er maskinernes øje og øre, og placeringen af dem på maskinerne skal optimeres til de enkelte maskintyper. En mejetærsker skal fx holde øje med andre ting end en radrenser.

- SAFE-projektet vil i den grad være med til at løfte udviklingen af automatiserede landbrugsmaskiner og markrobotter til et nyt niveau, hvor vi kommer helt ud til praktikerne og deres daglige problemstillinger. Dette Højteknologifondsprojekt sikrer Kongskildes muligheder for at få en betydende indflydelse på udviklingen af dette område i fremtiden, i samarbejde med vores projektpartnere CLAAS, Conpleks, KeyResearch samt Syddansk og Aarhus Universitet, siger Kongskildes leder af strategisk udvikling ph.d. Ole Green.

SAFE støttets af Højteknologifonden (HTF)- læs mere om HTF på www.hoejteknologifonden.dk

Partnere
Kongskilde Industries A/S
Aarhus Universitet
KeyResearch Aps
CLAAS Agrosystems
Conpleks Innovation ApS
Syddansk Universitet
Innovationsnetværket RoboCluster

Fakta om SAFE
Budget: 29 millioner kr.
Højteknologifondens investering: 15 millioner kr.
Varighed: 3,5 år
Projektets titel: SAFE, Safer Autonomous Farming Equipment

Kontaktperson
Jens Peder KristensenJens Peder Kristensen

Keyresearch ApS

T. +45 2223 1116

LOADEMAIL[jpk]DOMAIN[keyresearch.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere