• Danish
  • English

Seneste nyheder

Robotteknologi på vej på hjul

07-04-2013
Mobil robotteknologi kan give danske industrivirksomheder fornyet effektivitet og fleksibilitet. Men der er stadig teknologiske udfordringer, som skal overvindes, før potentialet kan forløses

20110526_lillehjaelper2Således lød nogle af hovedpointerne, da Innovationsnetværket RoboCluster inviterede Europas fremmeste robotforskere til seminar om mobil robotteknologi under årets European Robotics Forum i Lyon, Frankrig. Professor Ole Madsen, gruppeleder Ole Ravn og sektionsleder Kurt Nielsen fra henholdsvis Aalborg Universitet (AAU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Teknologisk Institut (TI) repræsenterede Danmark og bød op til debat om fremtidens mobile robotteknologi til industrien.

Fleksibel kapacitet - med eksisterende teknologier

Ole Madsen tog ved seminaret udgangspunkt i resultaterne af Aalborg Universitets forskning i robotten Lille Hjælper, der består af et mobilt robotsystem med integreret robotarm. Han gjorde det her klart, at man fra Aalborg Universitets side gennem Lille Hjælper-projektet har sandsynliggjort, at der findes en lang række opgaver i industrielle sammenhænge, som med fordel kan løses ved hjælp af mobil robotteknologi, og at teknologierne til at løse opgaverne faktisk allerede eksisterer - omend stadig uden en god businesscase.

Den mobile robotteknologi giver ifølge Ole Madsen virksomheder mulighed for en øget fleksibel produktionskapacitet, da den tillader automatisering af selv små opgaver, som måske kun løses et par gange om ugen. Robotteknologi, der i større eller mindre omfang kan bevæge sig rundt i industrielle miljøer, gør det muligt hurtigt at opskalere og nedskalere udvalgte produktionsprocesser uden at skulle investere i ekstra maskiner, hver gang behovet viser sig. Dette er til forskel fra mange situationer i dag, hvor eneste mulighed for at ændre i virksomhedernes kapacitet er at installere flere maskiner af samme slags. Med mobil robotteknologi i stil med Lille Hjælper er det muligt at "fyre" robotten og "genansætte" den andre steder i produktionen.

Men der er stadig et stykke vej til målet. Lille Hjælpers test hos Grundfos viser ifølge Ole Madsen, at teknologierne mangler hastighed for at kunne konkurrere med mennesker - et fænomen der bl.a. skyldes sikkerhedskrav, når robotterne skal arbejde tæt på og sammen med mennesker. Samtidig mangler de mobile robotteknologier robusthed - de fungerer simpelthen ikke pålideligt nok.

Hyldevarenavigation søges

Ole Ravn fra DTU var ved seminaret enig i disse udviklingspunkter, som han yderligere foldede ud. Med baggrund i DTUs forskning i mobil robotteknologi oplistede Ole Ravn en række punkter, som ifølge ham er de vigtigste, som mangler at blive løst, for at vi for alvor kan tage hul på brugen af mobil robotteknologi i industrien.

Ole Ravn pointerede først og fremmest, at en øget brug af mobil robotteknologi bl.a. er betinget af udviklingen af pålidelige og prisbillige navigationsteknologier, som virker hver gang - og ikke blot i forskningsprojekter. Et effektivt, pålideligt og økonomisk hyldevare-navigationssystem vil ifølge Ole Ravn åbne for store muligheder såvel indendørs som udendørs.

Herudover mangler teknologierne i dag "forståelse" for deres omgivelser, så de bedre og mere ensartet kan reagere ud fra de input, som verden omkring dem giver. Og så skal systemerne gøres enklere og lettere at betjene - for alle.

Har du kommentarer til industriens fremtidige brug af mobil robotteknologi? Giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder.

Kontaktperson
Morten ThrysøeMorten Thrysøe

Marketing- og kommunikationsansvarlig

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 2498 4171

LOADEMAIL[morten.thrysoe]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere