• Danish
  • English

Seneste nyheder

ROS gør udviklingen enklere, billigere og simplere

24-04-2013
Den nystiftede virksomhed MIR – Mobile Industrial Robots – har baseret virksomhedens nye mobile robotplatform på softwareplatformen ROS, der er gratis tilgængelig for alle robotudviklere. Det var et godt og effektivt valg, udtrykker ejerne bag virksomheden

20130424_ROSEt af Danmarks nyeste skud på stammen af robotvirksomheder er virksomheden MIR - Mobile Industrial Robots (MIR), som netop nu er ved lancere en prisbillig mobilrobot på det danske marked. Virksomheden har baseret deres mobilrobot på softwareplatformen ROS, der er en open source softwareplatform, som i øjeblikket går sin sejrsgang i ikke mindst forskningsmiljøerne verden over. Men med produkter som MIR-robotten og den amerikanske industrirobot Baxter er softwaren nu også på vej ud på det kommercielle marked.

Robotudvikler og medejer i MIR, Niels Jul Jacobsen, delte ved et RoboCluster-seminar om ROS sine erfaringer og holdninger til, om softwaren er klar til det kommercielle marked.

- Jeg har arbejdet med mobile robotter i mere end 20 år, men ROS er den første software, hvor jeg har fået et værktøj, hvor jeg som udvikler ikke skal hen og lave det hele selv - vi får det meste forærende fra det kæmpestore online community, som ligger bag ROS. Det gør det enklere, billigere og simplere at udvikle robotteknologi, fortæller Niels Jul Jacobsen.

Og det har stor betydning, hvis man er en lille virksomhed med begrænsede midler forklarer Niels Jul Jacobsen.

- Hvis man som os har få ressourcer, så vil man gerne udvikle så simpelt og billigt som muligt. I ROS ligger der fx allerede en hel navigationspakke til mobile robotter, som er udviklet på forhånd. Så det er næsten som en færdigkomponent inden for fødevarer, hvor man lige skal tilsætte vand og mel, og så røre rundt - så er resten klar.

Yderligere er muligheden for selv at tilrette i de mange kodestumper, som ligger online, et stort plus, og som har givet Niels Jul Jacobsen og MIR et effektivt udviklingsforløb.

Er ROS klar til industrien?

MIR har høstet store fordele ved brugen af ROS til udvikling. Men er systemet også klar til kommerciel brug i industrien? Det mener i hvert fald Niels Jul Jacobsen.

- ROS er i hvert fald klart og stabilt nok til at vi kan bruge det i vores produkter. Det er et enormt godt værktøj at udvikle på, og det som evt. skal rettes til, har man fuld adgang til, forklarer Niels Jul Jacobsen.

Men der er dog også områder, hvor man med ROS skal holde tungen lige i munden.

- Skal man nævne et problem med ROS, så skal det nok være, at det kan være svært at følge med udviklingen. Der kommer en ny version halve år, og det kan godt være udfordrende, hvis man som virksomhed skal følge med. Man kan hurtigt komme til at bruge en masse tid på at opdatere og tilpasse "gammel" funktionalitet til den nyeste software. Men det er egentligt ligegyldigt, for hvis der ikke er nogle væsentligt nye funktionaliteter for os, så behøver vi ikke opdatere hver gang, fortæller Niels Jul Jacobsen.

Kontaktperson
Niels Jul JacobsenNiels Jul Jacobsen

Medejer og robotudvikler

MIR - Mobile Industrial Robots

LOADEMAIL[njj]DOMAIN[mmmi.sdu.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere