• Danish
  • English

Seneste nyheder

SDU tester robotter for Honda

29-08-2013
Den japanske industrigigant har udviklet en robot, som kan spændes om livet på gangbesværede og understøtte deres gang. SDU skal teste, hvor effektiv den er, og om den kan bruges til genoptræning

20130829_honda+sduKilde: Syddansk universitet.

Syddansk Universitet og den japanske industrigigant Honda underskrev i dag en aftale om, at forskere på Institut for Idræt og Biomekanik i det næste år skal teste en mobilitetsrobot, som kan hjælpe gangbesværede.

Honda har arbejdet på robotten, som kaldes Walking Assist Device, gennem 10 år, og vil nu gerne have den testet på forskellige grupper, f.eks. ældre og syge, inden den sendes på markedet.

Firmaet har derfor været på udkig efter europæiske samarbejdspartnere, og valget er faldet på Syddansk Universitet, som netop har fokus på at afprøve teknologier, som kan øge ældres og svækkedes egne funktionsevner. Udover SDU vil også Odense Universitetshospital afprøve robotten.

Robotten skubber og trækker

Der er tale om en såkaldt mobilitetsrobot, som spændes om hoften på den gangbesværede. Robotten starter med at analysere brugerens gangmønster og tilpasser derefter sin indsats efter dette mønster, så den enten skubber eller trækker i benene, når brugeren bevæger sig.

Det er adjunkt Paolo Caserotti fra Forskningsenheden for Muskelfysiologi og Biomekanik, der skal lede testningen. Han står i spidsen for et stort regionalt forskningsprojekt, der skal kortlægge, hvordan ældre i højere grad kan være selvhjulpne.

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere