• Danish
  • English

Seneste nyheder

Spar penge på din vej
til det globale robotmarked

26-02-2013
Den amerikanske robotkonference RoboBusiness, der har særligt fokus på robotteknologisk forretningsudvikling, får en europæisk søster i april 2013. Bliv gratis medlem af RoboCluster og spar 300 euro på din deltagelse

20130226_robobusinessDen første udgave af RoboBusiness Europe afholdes i Genova, Italien den 11. og 12. april 2013. Konferencen er den europæiske udgave af RoboBusiness Leadership Summit, der gennem de sidste 10 år er blevet afholdt i USA.

RoboBusiness Europe dækker gennem fokuserede oplæg emner som robotteknologisk markeds- og forretningsudvikling samt muligheder for inddragelse af bl.a. venture kapital. Centrale emner vil herudover være robotteknologi til industrien og sundhedssektoren samt sikkerhed, redning og katastrofer. Konferencens åbning vil endvidere sætte fokus på en præsentation af nogle af de tendenser, som er drivende for det kommercielle robotteknologiske marked - herunder også en indføring i nogle af de taktikker, som kræves for at opbygge og drive en succesfuld robotvirksomhed.

Kort sagt er RoboBusiness stedet, hvor du får den nyeste viden om, hvordan man med succes driver robotteknologisk virksomhed, samt hvordan man skaber fordele og succes i markedet.

Læs meget mere om konferencen og programmet på www.robobusiness.eu

Din vej til det globale marked

Konferencen er samtidig din åbning til det globale marked samt nye samarbejdspartnere. RobotBusiness Europe inviterer nemlig også alle deltagere til at tage aktivt del i matchmaking-eventen ROBOMATCH, der er målrettet virksomheder, forskningscentre og universiteter med interesse at møde nye potentielle samarbejdspartnere i den europæiske robotteknologiske branche.

ROBOMATCH giver dig mulighed for:
• at markedsføre din virksomhed, teknologier samt ekspertiser til en række nationale og internationale virksomheder / forskningscentre og-organisationer
• at udvikle nye partnerskaber til gavn for din virksomheds konkurrenceevne
• at identificere nye investeringsmuligheder (i din egen eller andres virksomheder)
• at screene og møde det globale marked for robotteknologiske løsninger

20130226_robobusiness1Spar 300 euro

Som medlem af Innovationsnetværket RoboCluster sparer du 300 euro på din deltagelse i RoboBusiness Europe. Anvend tilmeldingskoden, som du finder i grafikken ved til højre, og tilmeld dig nu på: www.robobusiness.eu

Er du ikke allerede medlem af Innovationsnetværket RoboCluster kan du oprette en gratis profil - KLIK HER

Kontaktperson
Morten ThrysøeMorten Thrysøe

Marketing- og kommunikationsansvarlig

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 2498 4171

LOADEMAIL[morten.thrysoe]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere