• Danish
  • English

Seneste nyheder

Syddansk Universitet udfordrer robotdragt

25-11-2013
I RoboLab på Syddansk Universitet er fokus rettet på udvikling af robotteknologisk velfærdsteknologi, der er brugervenligt, billigt og let tilgængeligt for slutbrugeren. Dette udgangspunkt er ganske anderledes end andre steder i verden – et eksempel er den omkostningstunge amerikanske robotdragt Ekso Bionics, der netop nu testes på Glostrup Hospital

20131125_eksoEkso er en robotdragt, der i sin tid blev udviklet til at hjælpe soldater til at bære tungt udstyr. Dragten føler kroppens impulser, når den eksempelvis forsøger at bevæge et ben. Derved er den særdeles velegnet til patienter med lammelser, hvilket også er det, udvikleren bag robotdragten, Ekso Bionics, fokuserer på i dag. Robotdragten kan benyttes til alt fra totale lammelser til nedsat styrke i fx underarmen. Patienten hjælpes til at stå og gå og genoptrænes samtidig.

Læs mere KLIK HER

På Glostrup Hospital, der netop nu tester Ekso ser man en masse fordele ved eksoskelettet. Skelettets kraft letter arbejdet med genoptræning, således at den kan startes langt tidligere end ved konventionel fysioterapi. Derudover oplever man på hospitalet, at skelettet har fået patienterne hurtigere op at gå, og ligeså siger flere, at de har fået en bedre siddende balance og færre smerter.

Læs mere KLIK HER

Robotdragt med udfordringer

Ekso har dog også sine udfordringer. Først og fremmest er robotdragten omkostningstung, hvilket betyder, at der ikke bliver investeret i stor stil, og det er derfor et meget begrænset antal patienter, der får glæde af det. Dertil kommer, at det er avanceret og kræver professionel betjening. Eksempelvis kræver træningen to fysioterapeuter; en til at guide patienten og en til at betjene fjernkontrollen, så robotdragten kan bevæge sig fremad. Derudover har man på Glostrup Hospital konstateret, at rootdragten rent fysisk ikke passer alle borgere.

Anderledes velfærdsteknologisk fokus på Syddansk Universitet

I RoboLab på Syddansk Universitet (SDU) anerkender man teknologi i klasse med eksoskeletterne, men samtidig tænker man i andre baner, når det kommer til velfærdsteknologi. Man har overordnet sat fokus på at udvikle teknologi, der i højere grad kan komme ud til brugerne. Et nøgle er derfor "low cost"; det skal kunne betale sig for eksempelvis kommuner at købe teknologien, ligesom man også gerne vil gøre det attraktivt for brugeren selv at købe den. Et sådan fokus betyder samtidig, at teknologien skal være simpel at anvende. Det skal være muligt, at man - efter grundig vejledning - kan sende et stykke træningsteknologi med brugeren hjem, samtidig med at resultaterne bliver registeret, så fysioterapeuten kan se dem. Alt i alt ønsker man at gøre velfærdsteknologi mere tilgængeligt for brugeren, da effekten af genoptræning ofte hænger sammen med træningsfrekvensen.

- Sådan som vores demografi udvikler sig i dag stiger antallet af borgere med behov for (gen)optræning. Det er afgørende for træningsresultatet , at disse borgere kommer i gang med træningen hurtigst muligt efter eksempelvis en ulykke eller en blodprop. Alligevel viser en ny undersøgelse fra Ældresagen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer, at kun hver tredje kommune lever op til genoptræningsanbefalingerne om at påbegynde træningen inden for en uge, fortæller Conny Heidtmann, projektleder i Innovationsnetværket RoboCluster. Hun uddyber samtidig.

- De billige træningsteknologier, vi udvikler på SDU, medfører, at et større antal patienter kan trænes for de samme eller måske for færre ressourcer. Teknologierne frigiver tid for terapeuterne, som på den måde kan instruere og træne flere personer samtidig - eller lade patienterne træne derhjemme. I sidste ende kan disse low cost træningsteknologier måske hjælpe flere kommuner til at opfylde genoptræningsbefalingerne, udtaler hun.

RoboTrainer Light

Et eksempel på en træningsrobot udviklet på SDU er RoboTrainer Light (RTL). Den er i stand til at give forskellige grader af modstand til personer med nedsat funktionsevne, men den kan også bruges til forebyggende træning og styrketræning. Robotten er baseret på snoretræk; udvekslingen af kraft og bevægelse sker gennem en snor, hvor robotten er i stand til at give brugeren passende modstand eller hjælp tilpasset hans styrke.

RTL kan give flere patienter med få kræfter mulighed for at træne i eget hjem og er bl.a. i stand til at give biofeedback (digital feedback) til behandleren, således at denne kan tilpasse træningen og følge borgerens fremskridt. Selv små fremskridt i træningen registreres, hvilket har en god motivationsvirkning hos patienten. En test har vist positive resultater i forhold til genoptræning af perifer lammelse.

Formålet med RTL er at skabe et vidensmæssigt grundlag for at udvikle billige og effektive træningsredskaber baseret på robotteknologi. Der er altså tale om en forsøgsopstilling, der skal lede til ny viden og nye idéer til et eller flere produkter i samme genre.

Kontaktperson
Conny HeidtmannConny Heidtmann

Projektleder

Innovationsnetværket RoboCluster

LOADEMAIL[cohe]DOMAIN[mmmi.sdu.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere