• Danish
  • English

Seneste nyheder

3 sekunder per blodprøve med nytænkende robotløsning

28-02-2014
Robotløsningen i projektet ”Den intelligente forsendelseskasse” vil bruge 3 sekunder per blodprøve – og samtidig skære op mod en 1/3 af prisen på det samlede robotsystem

20140228_difBeregningerne er gjort, og tegningerne til den første fysiske robotløsning i projektet "Den intelligente forsendelseskasse" er netop nu sendt afsted til de underleverandører, som skal levere delelementerne til robotløsningen. Hermed er løsningen på et stigende håndteringsbehov af blodprøver på de danske hospitaler rykket et skridt tættere på.

Men det har ikke været uden udfordringer at finde en brugbar og økonomisk god løsning på, hvordan man håndterer op til 2000 blodprøver i timen på de danske hospitalers biokemiske laboratorier. En af de indledende udfordringer var derfor at finde en rentabel løsning på, hvordan man med robotteknologi håndterer op til 2000 blodprøver i timen - og med et maksimalt tidsforbrug på 3 sekunder per blodprøve.

- Den normale procedure ville være at købe en traditionel industrirobot og kombinere den med en scanner, der kan aflæse blodprøveglassenes stregkode, væskeniveau, længde, diameter og propfarve. Men denne løsning var både dyr og kunne ikke løse opgaven på den ønskede tid. I projektgruppen blev vi hurtigt enige om, at vi ønskede at gøre op med de tilgængelige løsninger, fortæller Lasse Thomsen, der er direktør i LT Automation, som varetager udviklingen af robotløsningen i projektet.

Mange sensorer barberer prisen ned

Valget faldt derfor i stedet på udviklingen af en løsning, hvor enkelte og parameteropdelte komponenter anvendes til den enkelte operation omkring scanningen af det enkelte blodprøveglas.

- Vi gik ud på dybt vand i forsøget på at finde nogle sensorer, som kunne det samme som den dyre, samlede løsning. Men vi har nu testet og fundet enheder til de mange delprocesser, som gør det muligt at analysere og sortere blodprøveglassene i de korrekte fraktioner. Og tilmed har vi fundet en løsning, hvor vi kan barbere i omegnen af 1/3 af prisen på denne del af det samlede system, fortæller Lasse Thomsen.

Fordelen ved at dele opgaven ud på flere delprocesser er, at systemet derved også kan reducere kraftigt i tidsforbruget for behandlingen af det enkelte blodprøveglas. I stedet for at mål ved hjælp af én station, hvor alt måles, har man i projektet opbygget et taktbord med en masse målestationer. For hver takt måles et nyt parameter af blodprøveglassene.

Den fremgangsmåde betyder, at der ekstremt hurtigt kan hentes en masse data ud. Samtidig er taktbordet med robotstyrede rotationsenheder bygget med en masse tomme målestationer, som gør det muligt at udvide løbende med nye måleteknologier.

Databehandling on the fly minimerer tidsforbruget

Den nyskabende målemetode giver dog i sig selv ikke den korte behandlingstid, som er påkrævet. Derfor har man valgt at tænke industrirobottens arbejdsopgaver bredere end det traditionelt er tilfældet.

- Industrirobotter anvendes ofte til en meget lille del af den samlede opgave i processer, som ligner den vi har i "Den intelligente forsendelseskasse". Det har vi valgt at gøre op med. Så når robotten tager blodprøveglasset op af kassen, fører den glasset forbi en målestation, hvor stregkoden aflæses og væskemængden måles. Herved sparer vi tid på taktbordet og målet on the fly, mens robotten kører, fortæller Lasse Thomsen.

Herudover er det også robotten, som sætter transportkassen i et fikstur, åbner den og løfter en indvendig kasse ud i endnu et fikstur for derefter ligeledes at åbne den.

Se den nyeste videopræsentation af robotløsningen i "Den intelligente forsendelseskasse" herunder

 

Kontaktperson
Lasse ThomsenLasse Thomsen

Direktør

LT Automation

LOADEMAIL[lth]DOMAIN[lt-automation.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere