• Danish
  • English

Seneste nyheder

Automation i Syd: Virksomheder på netværksrejse til robotmesse

27-06-2014
Som en del af projektet Automation i Syd har DIRA afholdt et netværksarrangement med et besøg på Automatica for at bringe sine medlemmer sammen og give dem mulighed for at blive inspireret af den nyeste teknologi

20140703_dirautomaticaTil hverdag er de potentielle konkurrenter, men det er ikke til at se, mens de går rundt midt i udstillingen af letvægtsrobotter, samarbejdende robotter, to-armede robotter og tilmed en kængururobot på verdens førende robotmesse, Automatica, i München.

16 medlemmer af Dansk Robot Netværk, DIRA, var med på Automatica fra den 3. - 6. juni. DIRA havde, som et netværksarrangement under projektet Automation i Syd, arrangeret turen, DIRAUTOMATICA, for både at udvide deltagernes netværk og give dem nye faglige input. På messen fik deltagerne blandt andet oplæg hos KUKA, DENSO, ABB, Fanuc m.fl. Programmet bød også på frokost med International Federation of Robotics og et virksomhedsbesøg på KUKAs hovedkontor i Augsburg.

Automatisering i syddanske virksomheder

Projektet Automation i Syd fokuserer på at optimere syddanske virksomheder på en bred vifte af fronter med det mål for øje at bevare produktioner i Syddanmark. Robotteknologi kan være med til at øge produktiviteten og dermed styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

Mulighed for at blive inspireret

Det var derfor helt oplagt at bringe DIRAs medlemmer sammen i forbindelse med afholdelsen af Automatica, hvor der er rig mulighed for at blive inspireret af de mange teknologier, der bliver præsenteret her. Som Rene Pedersen fra FH Automation udtaler, så skal messen opleves, for 'man kan ikke undgå at blive inspireret, der er jo ikke det, man ikke kan med en robot og en griber, eller med et svejsehåndtag'.

Stort potentiale for en gentagelse af arrangementet

Udover netværksdelen og de faglige input var der også lagt lidt sightseeing ind på turen. Så på turens andendag fik deltagerne en spændende tur i Cable Car op ad Tysklands højeste bjerg, Zugspitze, med udsigt ud over Tyskland, Østrig, Italien og Schweiz. Mens det sneede uden for blev der snakket over en god frokost. Og der er basis for en ny tur, for som Peter Mørk fra Produktionsteknik udtaler, så var det et 'veltilrettelagt og varieret program - vi skal mange flere afsted næste gang'.

34.500 kiggede i år forbi Automatica for at besøge verdens førende messe inden for robotteknologi, hvilket var en stigning på 10 % ift. besøgende og 7 % ift. udstillere. Messen afholdes næste gang fra den 21. - 24. juni 2016.

Læs mere om projektet Automation i Syd HER.

Læs mere om DIRA og deres arrangementer HER.

Kontaktperson
Steen UlrichsenSteen Ulrichsen

Teknologisk Institut

LOADEMAIL[shu]DOMAIN[teknologisk.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere