• Danish
  • English

DIRA Roadshow bragte robotterne i fokus

DIRA Roadshow bragte robotterne i fokus

30-11-2014
DIRA Roadshow kom i år rundt til fire byer, hvor 1.400 mennesker mødte op for at høre mere om den jobskabende effekt, robotterne har

DIRA, Dansk Robot Robotnetværk, tager hvert år rundt til danske byer for at sætte fokus på robotter til den danske fremstillingsindustri. I år blev robotterne stillet op i både København, Sønderborg, Aalborg og Aarhus i dagene fra den 24. - 27. november, hvor netværkets medlemmer fik mulighed for at vise deres teknologier frem.

Blandt de mange udstillere i Sønderborg var projektet 'Automation i Syd', der skal gøre produktionsvirksomheder i Syddanmark i stand til at gennemføre mere strategiske automationsprojekter i fremtiden.

- For os i 'Automation i Syd'-projektet er DIRA's roadshow et naturligt sted at deltage, netop for at sætte fokus på, hvordan virksomheder bl.a. gennem automation kan bevare arbejdspladser i Danmark, lyder det fra projektleder Steen Ulrichsen, Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut.

Formålet med udstillingen er dels at skabe en bredere bevidsthed i den almene befolkning omkring, hvordan robotteknologi skaber større konkurrenceevne, flere arbejdspladser og højere velfærd. Dels er det hensigten at motivere danske fremstillingsvirksomheder til at besøge udstillingen, og ad den vej inspirere dem til at indføre automatisering og robotteknologi for derved at sikre en øget produktivitet.

Se en opgørelse over DIRA Roadshow i tal HER

Læs mere om Automation i Syd HER.

Kontaktperson
Søren Peter JohansenSøren Peter Johansen

Faglig leder

Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut

+45 7220 2859

LOADEMAIL[spj]DOMAIN[teknologisk.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere