• Danish
  • English

Elektronikmesse E-14: Robotter er fremtidens kollegaer

Elektronikmesse E-14: Robotter er fremtidens kollegaer

03-09-2014
Vækstorienterede beslutningstagere, iværksættere, og andre interesserede fik et særligt indblik i den fremadstormende robotteknologiske udvikling og i hvordan elektronik i robotter gør en forskel ved den netop afsluttede konference ’Elektronik i robotter’

I regi af projektet Automation i Syd afholdte Innovationsnetværket RoboCluster en succesfuld konference på elektronikmessen E-14 i Odense Congress Center den 3. september. Her fik omtrent 60 fremmødte mulighed for at se de nyeste robotteknologiske trends blandt slutbrugere og i hvordan elektronik i robotter kan gøre en forskel på fremtidens arbejdspladser.

Robotter som et supplement til menneskelig arbejdskraft

Med den fremadstormende robotteknologiske udvikling bliver de, der skal knokle på fremtidens arbejdsmarked ikke alene om at yde forskellige services til befolkningen; de kan nemlig få stor hjælp af robotteknologi. Derfor hopper flere og flere virksomheder på den robotteknologiske bølge ved at automatisere diverse arbejdsprocesser på arbejdspladsen og øger dermed deres konkurrenceevne.

I projektet 'Automation i Syd' undersøger man virksomheders forskellige udfordringer og hjælper disse med at kunne konkurrere ved at tilføre dem den nødvendige viden om automatisering. Teknologisk Institut står i den forbindelse for en række produktionsoptimeringstjek og automatiseringstjek, hvor den såkaldte Genefke-skala benyttes. Skalaen er inddelt i fem trin, hvor trin 1 er automationsløsninger i "hyldevareform", og trin 5 er forskningsløsninger, der udvikles til den specifikke virksomhed.

- Ved hjælp af vores egenudviklede værktøj, Genefke-skalaen, kan vi vurdere og evaluere virksomhedernes modenhed og parathed til automatisering, udtaler Søren Peter Johansen faglig leder ved Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut.

Igennem de samarbejder som Teknologisk Institut igennem årene har haft med adskillige industrivirksomheder, har de i dag formået at få et godt indblik i de forskellige udfordringer og behov, som virksomhederne har i forhold robotteknologien.

- Robotter kan primært bruges til simple samle- og rutineopgaver. En del manuelt arbejde har indtil videre været svært er automatisere, siger Søren Peter Johansen.

Derfor arbejder Teknologisk Institut nu på at udvikle en såkaldt Co-worker robot, der kan gøre det muligt at anvende robotter til processer, hvor det indtil videre ikke har været rentabelt for virksomheder. Som navnet antyder, er robotten en "kollega", der kan oplæres og programmeres til at løse adskillige produktionsopgaver.

Lad os frigøre mennesket

I og med at robotter kan overtage meget rutinearbejde, bliver virksomhedernes vigtigste ressource, mennesket, fri for det ensformige og ofte opslidende arbejde. De ansatte kan derfor i højere grad koncentrere sig om det arbejde, der skaber unik værdi.

Niels Jul Jacobsen, grundlægger og CEO i Mobile Industrial Robots (MIR), der udvikler mobile robotter til både fremstillingsindustrien og hospitaler understreger, hvordan deres nye mobile robot, MiR100, kan være med til at frigøre personale til de mere spændende arbejdsopgaver.

- Intern transport er en udgift. Vi tilbyder en løsning, der kan frigøre personale til andre opgaver, udtaler Niels Jul Jacobsen.

Formålet med automatisering er således ikke blot at øge konkurrenceevnen, men i lige så høj grad at frigøre mennesket til det mere værdiskabende arbejde.

Læs mere om Automation i Syd HER.

Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Cluster Manager

Innovationsnetværket RoboCluster

6550 4455

LOADEMAIL[Bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk ]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere