• Danish
  • English

Seneste nyheder

EU-projekter: Er det besværet værd?

03-02-2014
”Fordele ved EU-projekter høster man på den lange bane”. Så klar lød meldingen fra Per Damkier fra virksomheden Gibotech, da han for en række øvrige virksomheder øste ud af erfaringerne fra Gibotechs deltagelse i et EU-støttet robotprojekt

EU-kommissionen åbnede i starten af december for ansøgninger til det nye rammeprogram Horizon 2020. Programmet er i højere grad end nogensinde før tiltænkt støtte til små og mellemstore virksomheder med udviklingsbehov. Derfor samlede Innovationsnetværket RoboCluster d. 30. januar en række private virksomheder og offentlige institutioner til et introduktionsseminar med fokus på netop virksomheders muligheder og perspektiver i Horizon 2020. Dette skete bl.a. gennem et kig over skulderen hos virksomheder, som allerede har prøvet kræfter med EU-projekter

Som indledning på dagen åbnede Per Damkier fra robotintegratoren Gibotech - under overskriften "EU-projekter, er det besværet værd?" op for de erfaringer, som Gibotech har gjort sig ved at deltage i EU-projektet TailorCrete. Han gjorde det her klart, at virksomhedens erfaringer med internationalt samarbejde og netværk med danske videninstitutioner er de gevinster, som betyder mest for Gibotech i dag, hvor projektet er slut.

- TailorCrete har selvfølgelig givet os erfaring med internationalt samarbejde, og vi har fået nye internationale kontakter i betonbranchen. Men det som faktisk er endnu bedre er vores kontakt til uddannelses- og forskningsmiljøet her i Danmark - Teknologisk Institut og Syddansk Universitet. Jeg synes, at vi er kommet rigtig godt ind på hinanden, vi har haft et godt samarbejde, og vi har faktisk også haft et par projekter med Teknologisk Institut efterfølgende. Vi håber meget, at de kontakter og det samarbejde, vi har, fortsætter, for det synes vi, at vi har god gavn af, fortalte Per Damkier.

Per Damkier er dog også bevidst om, at Gibotechs deltagelse er en langsigtet investering. Til spørgsmålet om, hvorvidt Gibotech ville deltage i et EU-projekt igen, svarer han:

- Det ville nok ikke blive et rungende ja, men der er som sagt fordele ved det. Det er ikke fordele, som man lige ser på bundlinjen, men det er fordele, som man høster af på den lange bane. Så jeg vil sige, at det ikke er for selve udviklingsdelen, at vi gør det. Det er for de andre ting rundt omkring projektet, at vi høster værdi, fortalte Per Damkier med reference til de gode kontakter, som TailorCrete har givet Gibotech.    

Fra Djursland til Luxembourg

Per Damkiers holdninger blev ved arrangementet bakket op af virksomheden eglu, der netop nu deltager i et AAL-projekt støttet af EU. Jens Ole Ladefoged fra virksomheden eglu, der holder til på Djursland, fortalte, at netværksdelen omkring et samarbejdsprojekt også kan have stor betydning for de resultater, som man kan opnå.

- Noget af det, som skal drive projektdeltagelsen, er eventyrlyst og lysten til at kaste sig ud i at undersøge nye områder. Der er den formelle del af projektet, og de ting, som vi udvikler. Men meget af det der også sker, det er det, som sker, når vi netværker. Når man som projektdeltager er rundt og besøge hinandens virksomheder, fortæller Jens Ole Ladefoged og fortsætter.

- Noget af det, som har været sjovt for os, er, at vi i kraft at være med er blevet kontaktet af G4Ss Luxembourg-afdeling omkring en forespørgsel på, om vi vil tage nogle én til én møder med dem. De overvejede, om det, vi sidder og udvikler på i Danmark, kunne integreres i noget af det, som de arbejder med at udvikle i Luxembourg og Belgien. Så meget af projektdeltagelsen handler også om, at vi kommer ind i relationer, som vi aldrig ville have en chance

Millioner til europæisk robotteknologi

Arrangementet bød udover virksomhedserfaringerne også på en introduktion til de robotteknologiske indsatsområder, som er i fokus i det nuværende og kommende kald.  David Bisset udfoldede som repræsentant for det europæiske partnerskab euRobotics aisbl de to roadmaps, som gennem de seneste to år er blevet udformet som baggrund for Horizon 2020s fokus på støtte til robotteknologiske udvikling.

David Bisset gjorde det klart, at første skridt mod støtte af robotteknologiske projekter starter i de to roadmaps "Strategic Research Agenda" og "Multi-Annual Roadmap", som du finder links til herunder.

Strategic Research Agenda - KLIK HER

Multi-Annual Roadmap - KLIK HER

Seminarets øvrige præsentationer finder du herunder:

Oplæg fra Gibotech - KLIK HER
Oplæg fra euRobotics aisbl - KLIK HER
Oplæg fra eglu - KLIK HER
Oplæg fra Eurocenter - KLIK HER

Kontakt RoboCluster-sekretariatet og hør mere om din virksomheds muligheder for at søge støtte til robotrelaterede projekter i Horizon 2020. Læs også mere om syv gode nyheder i Horizon 2020 - KLIK HER.

Kontaktperson
Marianne SandgaardMarianne Sandgaard

Netværkskoordinator

Innovationsnetværket RoboCluster

LOADEMAIL[marianne.sandgaard]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere