• Danish
  • English

Seneste nyheder

IFR Statistik 2013: Danske investeringer i robotteknologi sakker bagud på globalt plan

31-10-2014
Den netop offentliggjorte IFR statistik for 2013 viser, at Danmark fremadrettet skal satse mere på robotteknologi og automatisering, hvis ikke udlandet skal løbe fra os

Den officielle internationale statistik over udbredelse af industri- og servicerobotter, World Robotics, er netop offentliggjort af IFR (International Federation of Robotics). Ser man bort fra faldet i det første år under finanskrisen, viser tallene for første gang i 12 år en tilbagegang på 5 procent i salget af robotter i dansk industri. Det er samtidig med, at man i resten af Europa har registeret en stigning på 5 procent. På verdensplan viser tallene endvidere en stigning på hele 12 procent i salget, hvilket hidtil er det største salg, der nogensinde er registreret.

- Det er en alvorlig udvikling for hele den danske industri, hvor vi gør os konkurrencemæssigt sårbare overfor virksomheder i udlandet.

Sådan lyder det fra Steen Hoeck Klausen, som er erhvervsudviklingschef i Arbejdsgiverne. Danske virksomheder er altså fremadrettet nødt til at investere i automation for at løfte landets konkurrenceevne på globalt plan.

Vi skal skabe mere viden om robotteknologi og automation

Innovationsnetværket RoboCluster er et af de danske innovationsnetværk, der vil sætte særligt fokus på at imødekomme faldet i automatisering:

- Der er stadig er masser af virksomheder, der endnu ikke bruger automation og robotter i det omfang det er muligt. Vi vil derfor i RoboCluster sætte fokus på, hvordan SMV'er kan få glæde af robotter igennem forskellige arrangementer, vidensrejser og matchmaking-events.

Sådan lyder det fra Cluster Manager Bjarke Nielsen, som tror på, at RoboCluster kan være med til at påvirke kurven, så den fra næste år kommer til at stige igen. Innovationsnetværket arbejder derfor målrettet for at skabe mere viden omkring automatisering og de enorme økonomiske gevinster, der er at hente her.

Vi skal matche de internationale markeder

Efterhånden som teknologierne er blevet mere fleksible og langt billigere at implementere, kan automation i dag klare flere komplicerede arbejdsopgaver hos ikke bare de største produktionsvirksomheder, men også de mindre virksomheder. Det betyder, at man i rigtig mange brancher i dag kan optimere arbejdsgangene. Som Bjarke Nielsen udtaler;

- Automation betyder ultimativt mere produktivitet, og det er en forudsætning for, at Danmark kan forblive konkurrencedygtig på globalt plan.

For at matche de internationale markeder, bliver danske virksomheder derfor nødt til at hoppe på automationstoget nu.

Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Cluster Manager

Innovationsnetværket RoboCluster

M. +45 2119 4797

LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere