• Danish
  • English

Seneste nyheder

KOMP-AD: Vækstskabning hos SMV’er

06-02-2014
Med det udgangspunkt, at det er dyrt at producere i Danmark, sætter projektet KOMP-AD fokus på at skabe vækst hos danske SMV’er. Projektet bistår danske virksomheder i at øge deres indtjening gennem øget anvendelse af digitale og automatiserede løsninger i produktionen og serviceydelser

20140206_komp -adMan kan ikke leve af kreativitet, viden og innovation alene. Det er dyrt at producere i Danmark, som situationen er i dag. Men omkostningsniveauet ved produktion i Danmark kan nedsættes gennem investering i ny teknologi, højautomatiseret produktion og uddannelse af medarbejdere. Der er mange muligheder med den teknologi, der er til rådighed i dag.

KOMP-AD, der står for Kompetencesporet til automatisering og digitalisering i små og mellemstore virksomheder, er et 2-årigt projekt, som tager udgangspunkt i denne problematik og løsningsmulighed. Projektet er bevilget af Erhvervsministeriet og Danmarks Vækstråd samt støttet af EU's Socialfond og den danske stat.

Projektet i praksis

Ovennævnte "Kompetencespor" dækker over det mål, at medarbejdere og ledere i de små og mellemstore virksomheder skal have de rette forudsætninger - kompetencer - til at udnytte mulighederne ved den nye teknologi. Det er, hvad KOMP-AD, med sit rådgivende konsortium, bl.a. bestående af VEU-Centre, erhvervsskoler og erhvervsfremmeaktører, sigter mod at give SMV'erne.

Partnerne samarbejder om en koordineret og systematisk kontakt til SMV'er over hele landet, og hensigten er, at samarbejdet udvikles i løbet af projektet, så indsatsen også kan fortsætte efter projektets udløb.

Rent praktisk udfører KOMP-ADs projektpartnere besøg hos virksomhederne - herunder bl.a. den nodjyske robotvirksomhed LT Automation, der er tilknyttet KOMP-AD som automatiseringsrådgiver. Ved besøget udføres et automatiseringseftersyn i forhold til, hvilke muligheder virksomheden har for at automatisere ud fra dens givne situation.

Det indebærer en dialog om virksomhedens udfordringer samt forventningsafstemning omkring processen. Herfra gennemgås produkter og emner, der ønskes automatiseret. Dette ender ud i et forslag til en løsning, der indeholder de nødvendige funktioner i henhold til den nyeste teknologi inden for automatisering og robotteknologi; en løsning, der vil blive præsenteret på virksomhedens adresse.

Delmål

KOMP-AD har også en række delmål, der ønskes opnået. I disse er indsamling af viden centralt, bl.a. i forhold til SMV'ernes indstilling til ny teknologi. Man vil i denne sammenhæng bl.a. udvikle praksisnære uddannelsesaktiviteter der passer til SMV´ernes konkrete behov. Desuden ønsker man bl.a. at fremme netværksdannelse mellem SMV'erne.

Således er projektet tænkt ind i fremtiden.

Info

KOMP-AD er åbent for, at man som virksomhed kan deltage. Kontakt Stig Sirich Andersen på 51 37 92 85 ved interesse.

Læs mere om projektet på dets HJEMMESIDE

Kontaktperson
Stig Sirich Andersen Stig Sirich Andersen

51 37 92 85

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere