• Danish
  • English

Seneste nyheder

Lean og robotter kan forbedre konkurrenceevnen markant

10-06-2014
Til SDU Erhvervsdag blev der, med projektet Automation i Syd som eksempel, sat fokus på hvordan robotter kan forbedre virksomheders konkurrenceevne. Men en vigtig pointe var også, hvordan teknologi skal tilpasses nøje til den enkelte virksomhed, og hvordan man ofte kan optimere sin virksomhed gennem ganske simple, ikke-teknologiske tiltag

20140610_SDU ErhvervsdagDer er i øjeblikket et stort fokus på automatisering i virksomheder, bl.a. gennem projektet "Automation i Syd". Effekterne af projektet er umiddelbart så store, at de vil være målbare, når projektet slutter ultimo år 2014. Undersøgelser har vist, at robotter i gennemsnit kan løfte virksomhedens konkurrenceevne med 15 procent. Læs mere HER

I Automation i Syd undersøger man dog nøje virksomhedens grundlag for automation, inden man anbefaler eksempelvis implementering af robotteknologi.

Pluk de lavthængende frugter, inden I automatiserer

Teknologisk Institut står, i regi af Automation i Syd, for en række tjek af virksomheder og benytter den såkaldte Genefke-skala. Skalaen går fra 1-5, hvor niveau 1 er automationsløsninger i "hyldevareform", og niveau 5 er forskningsløsninger, der udvikles til den specifikke virksomhed over en periode på 5-15 år. Som et udgangspunkt for samarbejdet diskuterer Teknologisk Institut med virksomheden, hvor denne ligger på skalaen på det givne tidspunkt, og hvor den gerne vil hen. Men man skal ikke implementere robotter for enhver pris.

"Med lean bør man plukke de lavthængende frugter i virksomheden, inden man begynder at automatisere. Lean er et værktøj, vi bruger først, og så kan vi efterfølgende kigge på mulige automationsløsninger, hvis virksomheden ønsker det," siger Steen Ulrichsen projektleder af Automation i Syd, Teknologisk Institut, til SDU Erhvervsdag.

Niels Krogsgaard Otten, sales manager hos Alsmatik - en virksomhed, der beskæftiger sig med automatiseringsopgaver - giver et godt eksempel på, hvordan indretning kan have lige så stor betydning som teknologi. Alsmatik har besøgt en virksomhed, hvor man løftede elementer fra en maskine over på en palle for at transportere elementerne over til en maskine fem meter længere væk. Da Alsmatik foreslog, at maskinerne blev rykket sammen, optimerede virksomheden 15 procent, og medarbejdere var samtidig glade for ikke længere at spilde deres tid.

Hav fokus på helheden

Arne Bilberg fra Automation i Syds søsterprojekt, AutoSyd, fortæller, hvordan man bør tænke på spild, når det kommer til automatisering. Det betaler sig eksempelvis ikke at erstatte medarbejdere med robotter, men så til gengæld bruge mere strøm. Man bør kigge på helheden. Derudover må man huske at tage hensyn til mennesker ved automation, da det er dem, der skal arbejde med teknologien, pointerer Professor Jan Stentoft Arlbjørn fra Syddansk Universitet.

"Det er kun 10 procent, der er teknologi, resten er organisation. Altså hvordan man håndterer teknologien og organiserer virksomheden," siger han.

SDU Erhvervsdag

SDU Erhvervsdag blev åbnet ved Henrik Dam, rektor hos Syddansk Universitet. Han satte fokus på, at man bør fremme samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv, da det er i dette samarbejde, der opstår nye idéer - og dermed innovation. Således kan man øge væksten i virksomheder.

Billedet er fra Syddansk Universitets hjemmeside

Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Cluster manager

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 21194797

LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere