• Danish
  • English

Seneste nyheder

Matchmaking-event i Berlin øger internationale aktiviteter for danske innovationsnetværk

30-09-2014
Ved den netop afsluttede matchmaking-event, ”2nd BSR Stars Cluster-to-Cluster Conference and Matchmaking – Towards New Horizons”, i Berlin fik flere af de største danske klyngeorganisationer og innovationsnetværk mulighed for at møde og indgå samarbejder med mere end 150 andre europæiske ligesindede

Mere end 150 klynger fra 25 forskellige lande deltog torsdag og fredag d. 18.-19. september ved den succesfulde Cluster-to-Cluster konference i Berlin, hvor formålet var at øge internationale aktiviteter mellem danske og udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner. De mere end 20 deltagende danske klyngeorganisationer og innovationsnetværk drog her fuld fordel af eventen ved at indgå i internationale alliancer inden for velfærdsteknologi, design, bioøkonomi og lydteknologi. Målet for disse samarbejdsprojekter er at øge innovation, vækst, eksport, og skabe nye markeder i Europa.

Ny kontakter og samarbejder

Innovationsnetværket RoboCluster er en af de danske klynger, der har fået konkret udbytte af speeddating-eventen:

- Der opstår altid nye spændende kontakter til den årlige Cluster-to-Cluster konference. Specielt er jeg begejstret for seancen, hvor vi klynger får lov til en og en at drøfte projektidéer. Her fik jeg mødt klynger fra Spanien, Sverige og Østrig. Sidstnævnte havde tilmed en helt konkret projektidé med, som vores virksomheder kan få glæde af, hvis den går igennem, udtaler Bjarke Nielsen, Cluster Manager i Innovationsnetværket RoboCluster.

Om arrangementet

"2nd BSR Stars Cluster-to-Cluster Conference and Matchmaking - Towards New Horizons" er Europas største matchmaking-event for klyngeorganisationer, og er arrangeret i samarbejde mellem Styrelsen for Forskning og Innovation, lignende styrelser og ministerier i Østersø-området og de to organisationer Cluster Excellence Denmark og Go Cluster i Tyskland. Hele matchmaking-konceptet bag konferencen handler om at sætte netværk i system. Allerede inden konferencen løb af stablen, havde de mere end 150 deltagende klynger oprettet samarbejdsprofiler og arrangeret møder med hinanden. På selve konferencen fik disse klynger således lejlighed til at diskutere samarbejdsflader med hinanden under de mange møder og derigennem udvide deres netværk.

Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Cluster Manager

Innovationsnetværket RoboCluster

+45 2119 4797

LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere