• Danish
  • English

Seneste nyheder

Mobil robotløsning kan stå for lagerarbejde

27-08-2014
BILA skal levere en fuld automatiseringsløsning til den norske virksomhed, Dugnaden, som vil optimere arbejdsprocessen på deres lager ved at overtage det manuelle arbejde

Den danske virksomhed BILA, specialist i automatiseringsløsninger, har indgået en aftale med den norske virksomhed Dugnaden, der sælger produkter, som købes med henblik på videresalg, omkring levering af en fuldautomatiseret løsning til deres produktion.

Med automatiseringen optimeres betingelserne for Dugnadens fremtidige produktion, fordi virksomheden kan udvide produktionen uden øgede personaleomkostninger. En fuldautomatiseret løsning betyder, at Dugnaden bliver i stand til at ordreproducere i nattetimerne - en arbejdsproces, der på nuværende tidspunkt er begrænset til den normale arbejdstid i dagtimerne.

Fuld automatisering med AGV-kørsel

Løsningen til Dugnaden omfatter en fuld automatiseringsløsning med AGV kørsel. Det betyder, at den tidligere komplette manuelle håndtering af ordrene bliver automatiseret, og derfor bliver al personlig færden i lagerområdet overflødig.

I lagerområdet bliver placeret en AGV for at sikre fuldautomatisk transportering af paller fra vareindlevering til lageret.

Ved bestilling af hele paller bringes produkterne automatisk fra lager til stationen for labelmærkning af AGV'en, hvorefter den bringer pallerne til vareudlevering.

En Kawasaki ZD130 robot anvendes til mixpalletering, som f.eks. er nødvendig til de kunder, som har brug for mindre ordrestørrelser og derfor ikke har behov for hele paller. Mixpaller køres fra lageret til foruddefinerede pladser ved robotanlægget. Ved hjælp af en Palomat sikres en automatisk fødning af paller. Robotten mixpalleterer ordrene, som herefter sendes videre til foliering. Efter folieringen sker en automatisk påsætning af ordrelabel, hvorefter AGV'en kører pallerne til vareudlevering med henblik på videre fragt.

På sigt kan den automatiserede løsning i Dugnadens produktionsområde ændres, så den også vil kunne håndtere nye produkter. Dette har været afgørende for Dugnadens interesse i BILAs løsning.

RoboCluster og mobile robotter

Mobile robotter er også et område, Innovationsnetværket RoboCluster arbejder med. Læs mere HER

Kontaktperson
Julie Thygesen RydahlJulie Thygesen Rydahl

Marketing and Communication Manager

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 2498 4100

LOADEMAIL[jry]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere