• Danish
  • English

Seneste nyheder

Specialekonkurrence: Studerende og virksomheder udveksler viden

20-06-2014
Specialekonkurrencen Embedded Award er et skridt på vejen mod en bedre videndeling mellem erhvervslivet og studerende på det teknologiske område. Indstil et speciale eller mød op se prisuddelingen

20140620_embeddedEmbedded Award afholdes igen i år gennem projektet ITOS. Projektet vil bygge bro mellem universiteter, danske virksomheder og udenlandske videncentre, så viden, teknologi og specialkompetencer kan overføres mellem dem.

Med Embedded Award vil DI ITEK fremme danske kompetencer til at udvikle embedded løsninger. Det er en kandidatspeciale-konkurrence, hvor forfatteren til det bedste speciale vinder 10.000 kr., et diplom, en kort artikel i en ITOS-publikation og omtale i medier og nyhedsbreve.

Prisen tildeles en kandidatafhandling, der viser originalitet, stor viden om embedded systemer, og som favner både hardware og software. Der lægges vægt på, at projektet er udført i samarbejde med en virksomhed.

Praktisk info

Uddelingen finder sted den 2. september 2014 på Danmarks største elektronikmesse E-14 i Odense.

Afhandlingen skal være indleveret til en højere dansk læreranstalt i studieåret 2013-2014 for at blive vurderet.

For at komme i betragtning skal man indstilles af sin vejleder fra en virksomhed eller en højere læreranstalt. Indstillingen skal omfatte en kort begrundelse for indstillingen og kandidatafhandlingen. Indstillingsfristen er den 11. august kl. 12.

Indstil på mail til Birthe Ritter fra DI ITEK på bir@di.dk. Skriv "Embedded Award 2014" i emnefeltet.

Læs mere HER

Kontaktperson
Julie Thygesen RydahlJulie Thygesen Rydahl

Marketing and Communication Manager

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 2498 4100

LOADEMAIL[jry]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere