• Danish
  • English

Seneste nyheder

Stort potentiale for undervandsrobotter til offshore-branchen

04-06-2014
Ved RoboBusiness Europe i Billund vendte både virksomheder og universiteter for en stund blikket mod havet for at diskutere mulighederne inden for offshore-branchen. Her er der et stort potentiale for robotteknologi som innovativ vækstskaber

20140604_undervandsrobotterUnder sporet "Energy: Oil, gas and offshore" til RoboBusiness Europe blev der bl.a. sat fokus på AUV'er (Autonome Underwater Vehicles) og ROV'er (Remotely Operated Vehicles), som kan udføre service og eftersyn på havbunden, og i disse ligger således et potentiale for at understøtte udvindingen af gas og olie.

Den demografiske udvikling gør, at verden har brug for udvinding af nye former for energi og forbedringer af den allerede eksisterende energiudvinding. Kun på den måde kan vi opretholde den levestandard, vi har i dag. Det er derfor oplagt at vende blikket mod havet, i og med at to tredjedele af jordkloden er dækket af vand, og 60 % af biomasserne ligger under havets overflade.

Spirende teknologier

Forskellige teknologier og projekter blev præsenteret på konferencen. FMC Technologies/Schilling Robotics præsenterede blandt andet en form for exoskelet, der placeres rundt om olieboringen, således at den del af udstyret, der stikker op over havbunden stabiliseres under ekstreme vejrforhold. John Mulholland, R&D Business Development Manager ved FMC Technologies/Schilling Robotics, pointerede, at man i fremtiden håber på at kunne placere mere udstyr på havbunden, men at teknologien også bliver mere avanceret og behovet for kontrol derfor også bliver større.

I dag er det desuden forbundet med visse risici, når dykkere sendes ned på havbunden for at foretage inspektioner og serviceeftersyn. DTU Elektro er blandet andet med i et projekt på Dong Energy's Siri olieboreplatform, hvor en ROV skal inspicere en olietank indefra, i stedet for at dykkere skal udføre den risikofyldte opgave. Det ideelle vil være at fjernstyre undervandsoperationer inde fra land, og derfor bliver HMI (Human Machine Interface) et meget vigtigt element i udviklingen af robotteknologi til offshore-branchen.

Visioner for fremtiden

Industrien har nogle tekniske udfordringer, der skal overvindes, og nogle allerede eksisterende teknologier, der skal forbedres, men visionen er, at man fra 2025 bruger AUV'er eller ROV'er til alle undervandsoperationer. De udviklede teknologier vil også kunne bruges inden for andre domæner, hvilket er med at til gøre markedspotentialet endnu større. Her præsenterede virksomheden Oceaneering eksempelvis teknologier, der har det tilfælles, at de bruges både i rummet og på havbunden. Begge steder skal udstyret kunne modstå ekstreme påvirkninger fra miljøet, hvilket giver nogle helt specielle udfordringer.

Ét er i hvert fald sikkert: Udover det store markedspotentiale, er der her også store sikkerheds - og kvalitetsmæssige fordele ved at indføre robotteknologi til offshore-operationer.

Hvis du vil vide mere om mulighederne inden for offshore-branchen, kan du kontakte Cluster Manager, Bjarke Nielsen. Du kan desuden finde mere information på Offshore Center Danmarks hjemmeside, som koordinerer netværket Danish Subsea Network.

RoboBusiness Europe 2016 i Odense

I 2016 kommer RoboBusiness Europe igen til Danmark, og denne gang afholdes den i Odenses Arena Fyn. Målet er, at 1.000 deltagere og 100 virksomheder finder vej til Odense, som fremover vil være fast base for den europæiske RoboBusiness konference. Læs mere om RoboBusiness Europe HER

Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Cluster manager

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 21194797

LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere