• Danish
  • English

Seneste nyheder

Verdensomspændende robotkonkurrence afholdes af Langeskov Skole

19-06-2014
Den fynske delfinale i FIRST LEGO League – en international robotkonkurrence for grundskoleelever – afholdes i år af Langeskov skole. Afholdelsen af konkurrencen fremmer samarbejdet mellem skoler og erhvervslivet samt støtter op om Fyns image som værende en innovativ robot-ø

20140619_FFL 2014Hvert år afholdes den verdensomspændende LEGO- og robotkonkurrence FIRST LEGO League. En helt unik konkurrence for grundskoleelever, hvor innovation og kreativitet er i højsædet, når deltagerne skal dyste i at lave de bedste projekter indenfor forskning og robotteknologi. Konkurrencen har som sigte at øge interessen for teknologi og videnskab og stimulere børn og unge til at blive morgendagens ingeniører og forskere. Konkurrencen afholdes i 70 lande med mere end 200.000 deltagere.

I Skandinavien indledes konkurrencen med regionale turneringer i Danmark, Norge og Sverige, og i 2014 er Langeskov Skole, der har vundet den fynske konkurrence de sidste tre år i streg, arrangør af den fynske turnering.

"Robotindustrien og innovationstankegangen er Fyns guldæg," siger skoleleder Klavs Lauridsen og fortsætter: "Vi glæder os meget til at modtage de mange hold fra fynske skoler, der normalt tilmelder sig LEGO League og er samtidig stolte over at være arrangører og tovholdere i forhold til denne opgave."

Kasper Olesen, formand for Børn- og Skoleudvalget i Kerteminde Kommune, fortæller, at FIRST LEGO League ligger direkte i tråd med Folkeskolereformen, hvor samarbejde med erhvervslivet er et vigtigt element, og konkurrencen er samtidig med til at profilere Kerteminde Kommune og Langeskov Skole som et sted, hvor innovation og forskning er i højsædet.

Praktisk info

Årets konkurrence sættes i gang den 13. september, hvor alle deltagende hold får udleveret de opgaver, der skal løses. Der er opgaver indenfor hhv. forskning, teknologi og markedsføring af holdenes projekter. Herefter har holdene 8 uger til at skabe deres projekter. 8. november afholdes de regionale konkurrencer i hele Skandinavien.

Den 29. november mødes alle vindere af de regionale konkurrencer i en skandinavisk finale. I år afholdes finalen i København. Der er derfor ekstra meget på spil for alle de danske hold, der kan vinde muligheden for at dyste i den skandinaviske finale på egen jord.

Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Cluster manager

Innovationsnetværket RoboCluster

T. +45 21194797

LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere