• Danish
  • English

10 klassiske faldgruber ved automatisering (1:2)

10 klassiske faldgruber ved automatisering (1:2)

25-11-2015
Timingen for et større gennembrud for robotter og automation i dansk industri er kommet. Priserne er nu nede på et niveau, hvor de fleste kan være med. Samtidig er fleksibilitet i de tilgængelige robotløsninger kravlet op på et niveau, der undergraver de fleste undskyldninger.

Hvordan opnår man gevinsterne ved at automatisere? Det var et af temaerne ved seminaret, Automation der skaber arbejdspladser, som blev afholdt af OMRON, Teknologisk Institut og RoboCluster den 12. november. Her præsenterede Bo Genefke seniorkonsulent og automationsekspert fra Teknologisk Institut 10 gode råd til ting, du skal sørge for at undgå, når du har startet automationsprocessen og vil sikre, at den ender succesfuldt. De første fem kommer i denne artikel, og de næste fem kommer i nyhedsbrevet i december.

20151126_10_faldgrupper

1. Man automatiserer ikke strategisk

Mange er bange for, at deres produktionsmetoder kan blive kopieret. Men det skal man kun frygte, hvis løsningen er simpel og nem at gennemskue. Hvis man derimod sammentænker ens produkt, ens gode medarbejderes evner og opbygning af anlægget, bliver det vanskeligt at kopiere. For at det nu skal lykkes, skal konkurrenten jo kopiere alle tre dele - og deres indbyrdes relation - hvilket ikke er helt så enkelt. Man har altså udviklet en specialløsning, og netop her ligger din virksomheds mulighed for at vinde og "blive den bedste i klassen".

Apropos de gode medarbejdere, så bør man - når man investerer i produktionsudstyr - også medtænke et indirekte eller direkte løft af vidensniveauet hos medarbejderne.

2. Man sammentænker ikke produktionsudstyrets muligheder med produktet

Design for manufactoring er ikke ny viden - at man skal optimere sit produkt, så det er billigst og lettest at producere. Fakta er bare, at det er der ikke mange, der gør. Primært nok fordi, at det er en tværfaglig disciplin, hvor både designere og ingeniører må give sig. Ligeledes er det vigtigt, at udviklingsmedarbejderne altid tænker ind, hvordan produktionsudstyret skal benyttes af de forskellige medarbejdere.

Det skal hertil pointeres, at når man først har designet produktet så optimalt til produktion som overhovedet muligt, er der så få arbejdsgange tilbage i produktets kostpris, at lønargumentet for den geografiske placering af produktionen er uinteressant.

3. Man undervurderer tiden, det tager at overføre viden

Når man investerer i nyt produktionsudstyr, hænder det tit, at det tager længere tid at få anlægget op i fuld drift, end både man selv troede og leverandøren meldte ud. Det er faktisk mere reglen end undtagelsen, når man igangsætter et anlæg, der skal udføre en ny proces, som man ikke har "in-house"-viden om.

Fakta er, at videnoverførsel i automationsprocessen tager tid. Årsagen skal blandt andet findes i det kultursammenstød, der opstår i sådan en proces. Løsningen udtænkes og udvikles i mange tilfælde af teoretikere, men skal udføres af praktikere på fabriksgulvet.

4. Man tilpasser ikke organisationen til de nye krav, som automatisering kræver

Grundlæggende er det jo sådan, at ændrer man noget grundlæggende for det ens organisation laver, så skal organisationen også ændres tilsvarende. Men én ting er at vide det, en anden ting er at få det gjort. Søg eventuelt inspiration hos andre, der har været igennem en tilsvarende udvikling. Og husk, for at være en god reference skal organisationen selv have kørt anlægget i minimum et år, for så har de prøvet det på egen krop.

Man skal derudover huske at oplære de enkelte funktioner i organisationen til den nye virkelighed. Det klassiske er, at leverandøren oplærer operatørerne på anlægget, men alle andre må selv finde ud af det. Dette skrævvrider organisationen. Vedligeholdsmanden, kvalitetsmanden, indkøberen, lederne osv. ved eksempelvis ikke, hvordan tingene i bund og grund virker, og de tør derfor ikke give sig i kast med udstyret. På denne måde kommer alle til at stå alene i stedet for at hjælpe hinanden.

Så sørg for som minimum at alle bliver introduceret til anlægget svarende til deres funktion. Da dette tit kan være svært at vide på forhånd, anbefaler jeg kraftigt, at man sammen med anlægget køber et "klippekort". Det virker på den måde, at et klip svarer til én dags arbejde og/eller oplæring, og skal være afsluttet et år efter aflevering.

Men det er nu ens egen organisation, der byder ind med, hvad man ønsker leverandøren skal levere eller oplære i. På den måde retter leverancen sig netop til det niveau, som modtagerne er på.

5. Hvis det skulle gå galt, så hiver man advokaterne frem

Skulle det ske, at man som virksomhed ikke er tilfreds med leverandørens endelige løsning, når man når dertil, kan man vælge at gå ned af to veje. Den ene vej fører til advokatkontoret, mens den anden ender med, at du står tilbage med en løsning, der virker. For hvis man i stedet for at ty til advokatbistand finder nogle erfarne eksperter, der kan rette op på situationen, vil man i de fleste tilfælde bruge pengene (og sin tid) bedre.

Kontaktperson
Bo GenefkeBo Genefke

Seniorkonsulent

Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut

+45 7220 3981

LOADEMAIL[kbg]DOMAIN[teknologisk.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere