• Danish
  • English

Europas vækst afhænger af tværgående brug af nøgleteknologier

Europas vækst afhænger af tværgående brug af nøgleteknologier

25-03-2015
Berlin dannede 10.- 11. marts rammen om konferencen ’Co-Summit 2015’. Her var repræsentanter fra de største udviklingslokomotiver i Europa samlet for at høre om, hvordan den 4. industrielle revolution kan blive en game changer for den måde, vi producerer på i Europa

De mener det alvorligt det med industrielt lederskab. Budskabet var helt klart ved konferencen 'Co-Summit 2015 med overskriften 'Smart Industry: Impact of Software Innovation', hvor RoboCluster også deltog. Brugen- og udviklingen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i form af software innovation og Cyber-Physical Systems, er helt central for, hvordan den 4. industrielle revolution kommer til at udvikle sig i Europa. Hvis Europa vil med i front, er det nu vi skal sætte ind og samarbejde på tværs af faggrupper og domæner.

Software innovation og Cyber-Physical Systems skal være med til at sikre en øget produktivitet, reducere energi- og ressourceforbruget, øge fleksibiliteten, formindske udgifter, reducere tiden fra idé til marked, og imødekomme efterspørgslen efter større produktvariation for fremtidens industrier i Europa. Udviklingen er i gang i og med, at alle former for industri er ved at blive intelligente.

Helt konkret kan man se, at der i bilindustrien er skabt en merværdi på 40 % ved hjælp af brugen af software og indlejrede systemer, og hos Siemens Elektronikwerk Amberg står computerteknologi nu for 75 % af arbejdet. Produktionen er vokset med en faktor otte inden for de seneste 12 år med det samme antal medarbejdere.

20150325_Co-Summit2015

Stor politisk opbakning til den digitale dagsorden

Europa står i dag for 27 % af verdens IKT-marked Men en fortsat udvikling er kun mulig med et decentraliseret netværk af computerteknologi, som samtidig skal være både økonomisk, sikkert og fleksibelt i forhold til forandringer i industrierne. Udfordringerne består blandt andet i, at der mangler en tilpasning af digitale løsninger på tværs af industrier og regioner - et problem der primært ses hos små- og mellemstore virksomheder og i de ikke-tekniske sektorer. Derudover mangler der standarder og løsninger, der arbejder på tværs, og der er også stadig lovgivningsmæssige spørgsmål, der skal tages hånd om.

Derfor vil kommissionen den 6. maj offentliggøre en digital pakke på 315 mia. Euros, med det formål at skabe vækst hos Europas virksomheder, lød det blandt andet fra Khalil Rouhana, direktør for Components & Systems i DG Connect. Pakken kommer til at indeholde klare mål, og sætter samtidig en stor streg under det faktum, at vi skal arbejde sammen i partnerskaber, og adressere hele værdi- og innovationskæden, hvis vi vil med i front af udviklingen.

På vej mod en Smart Industry

Budskabet fra kommissionen var altså, at det er vigtigt, at alle industrielle sektorer bakker op omkring strategien, og videndeler omkring den mest optimale brug af de digitale teknologier, der skal være med til at opretholde den europæiske økonomi og den levestandard, vi har i dag.

I4MS-initiativet, som RoboCluster er partner i, er en del af den videnspredning, der er i forhold til brugen af IKT inden for robotteknologi, High Performance Computing og laserteknologi. Initiativet formidler viden fra syv projekter og to roadmaps. Det er en viden, som forhåbentlig vil få flere slutbrugere til at deltage i projektsamarbejder på europæisk plan. I4MS har derudover et 'Brokerage Area', hvor små- og mellemstore virksomheder kan finde nye potentielle udviklingspartnere.
Læs mere om I4MS HER.

Vinderteam med danske repræsentanter

Konferencen blev arrangeret af ITEA, som er en klynge under det europæiske EUREKA-program omkring Software-intensive Systems & Services og af ARTEMIS Industry Association, en forening for aktører inden for indlejrede og Cyber-Physical Systems i Europa. Den 7. udgave af Co-Summit bød både på oplæg fra internationale hovedtalere, en high level panel diskussion og en projektudstilling.

Ved konferencens projektudstilling kunne man blandt andet møde R5-COP-projektet, som Center for Robotteknologi ved Teknologisk Institut, og Mobile Industrial Robots, er med i. Projektet går ud på at udvikle modulære robotsystemer, der blandt andet er hurtige til at installere og omstille til nye processer, hvilket bakker fint op om konferencens overskift 'Smart industry'. R5-COP vandt udstillingsprisen for på bedste vis at have formidlet projektets ambitioner, mål og resultater for konferencens 700 deltagere.

 

Kontaktperson
Marianne SandgaardMarianne Sandgaard

Netværkskoordinator

Innovationsnetværket RoboCluster

+45 2135 6274

LOADEMAIL[marianne.sandgaard]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere