• Danish
  • English

Første virksomhed får plads i StartUp Hub

Første virksomhed får plads i StartUp Hub

17-12-2015
Nordbo Systems bliver den første virksomhed, der kan flytte ind med laptops og robot-udstyr i Odense Robotics StartUp Hub - et nyt acceleratorforløb for robot- og teknologivirksomheder med særligt potentiale

Som en del af 'startpakken' får virksomheden adgang til Teknologisk Instituts laboratorium og testfaciliteter i Forskerparken i Odense.

- Vi glæder os meget til at blive en del af robotmiljøet omkring Teknologisk Institut og kunne få adgang til de mange tekniske faciliteter. Det er også vigtigt for os, at vi kan have vores egen robotløsning stående i testhallen blandt alle de andre robotter, når vi f.eks. har kunder på besøg. Det giver troværdighed at kunne vise, at der er andre, der tror på vores produkt, siger Leo Zhou, der sammen med Lukasz Zymla har stiftet Nordbo Systems.

Fødselshjælp til iværksættere

20151217StartUpVirksomheden har været gennem en udvælgelsesproces hen over de seneste måneder, hvor det samlede ansøgerfelt er blevet screenet og virksomhedernes forretningspotentiale og teknologiske niveau er blevet nøje vurderet. Fire virksomheder fik mulighed for at præsentere deres forretningsidé for et board, bestående af virksomhedsejere, investorer og fagprofessionelle, som indstillede Nordbo Systems til at indgå i programmet.

- Ideen med StartUp Hub'en er at gøre vejen fra produktudvikling til finansiering og salg så kort som mulig, forklarer Mikkel Christofferen, forretningschef i Odense Robotics, og fortsætter:

- Når det gælder højteknologiske produkter, er udviklings- og testfasen både lang og omkostningstung, og det er her, risikoen for at bukke under er størst for nye virksomheder. Derfor er vi gået sammen med Teknologisk Institut og Odense Kommune om dette startup-program, hvor vi giver virksomheder adgang til teknisk support, sparring på forretningsudvikling, kontakt til investorer og samarbejdspartnere blandt de andre virksomheder i Odenses robotmiljø.

Nordbo Systems er fra Odense, men det er ikke et krav for at få plads i StartUp Hub'en. Alle robotrelaterede virksomheder - danske såvel som udenlandske - kan søge optagelse og dermed blive en del af robotklyngen i Odense. Det forventes, at endnu en startup-virksomhed får plads i Hub'en i starten af det nye år.

Alle kan ansøge StartUp Hub'en

Odense Robotic StartUp Hub er initieret af Odense Robotics i samarbejde med Teknologisk Institut og er finansieret af Odense Kommune og Teknologisk Institut i fællesskab. Finansieringen udmøntes i form af gratis husleje og de timer, som de faglige konsulenter fra henholdsvis Teknologisk Institut og Odense Robotics har i forbindelse med samarbejde og sparring til virksomhederne.

Der er to årlige ansøgningsrunder - i marts og september. StartUp Hub'en er åben for alle ansøgere - uanset geografi. Men bliver man optaget, er det et krav, at man har den største del af sin virksomheds aktivitet i Odense.

Virksomhederne bliver vurderet efter fire parametre: innovationsgrad, mulighed for skalering (udbredelse), teamet og mulighed for samarbejde med eksisterende virksomheder i klyngen.

Læs mere om StartUp Hub'en HER.

 

Om Nordbo Systems - brugervenlige industrirobotter

Nordbo Systems har fokus på at gøre industrirobotter lette og intuitive at betjene. Markedet for den type løsninger vurderes at være meget stort, da de også er attraktive for mindre virksomheder, som producerer få serier. Virksomhedenlaver en kompakt og fleksibel robotløsning, som lynhurtigt kan opsamle emner fra et transportbånd. Softwaren, som følger med robotten, gør det let og intuitivt for en medarbejder at omstille robotten til nye opgaver, og den kan også flyttes til andre steder i produktionen. Nordbo Systems robotløsning er attraktiv for virksomheder, som har brug for at kunne omstille produktions- og håndteringsprocessen let og hurtigt - f.eks. inden for fødevareproduktion. Eksisterende robotløsninger af samme type er målrettet masseproduktion og er dyrere at sætte i drift og omstille. De to partnere er studiekammerater fra Mærsk McKinney Møller Instituttet på SDU.

Kontaktperson
Mikkel ChristoffersenMikkel Christoffersen

Forretningschef

Odense Robotics

+45 3012 0697

LOADEMAIL[mikac]DOMAIN[udviklingfyn.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere