• Danish
  • English

Nyt ansigt i RoboCluster

Nyt ansigt i RoboCluster

24-09-2015
De danske innovationsnetværk skal i stigende grad være med til at løfte internationaliseringen af danske virksomheder. Den opgave skal Per F. Gøse nu stå i spidsen for i Innovationsnetværket RoboCluster

20150924_PerGøse_hvidkantPer F. Gøse er 52 år, og uddannet ingeniør i 1988 og har derudover en MMT-eMBA fra DTU. Per har 8 års erfaring med projektstyring inden for den offentlige - og private sektor, og har tidligere været ansat hos både Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og hos DELTA, hvor han har arbejdet med mange forskellige områder bl.a. som projektleder, kvalitetschef, It-chef, og forretningsudviklingschef.

De sidste to år har han været ansat i TEK Innovation, innovationsenheden på Det Tekniske Fakultet på SDU, og har derfor et godt kendskab til samarbejde på tværs af virksomheder og videninstitutioner, og et indgående kendskab til det danske innovationslandskab.

Hos RoboCluster skal Per arbejde som projektleder, hvor han skal udvikle innovationsnetværkets internationale profil. Sammen med det øvrige sekretariat skal han være med til at sikre et fortsat stærkt og solidt innovationsnetværk.

- Jeg glæder mig til at komme i gang med de spændende opgaver i RoboCluster, og håber, at min forretningsforståelse og brede erfaring inden for projektstyring vil bidrage positivt til internationaliseringen af deltagerne i netværket, siger Per om jobbet hos RoboCluster.

Pers første opgave er at ansøge om midler til en international netværkstur for RoboClusters deltagere, hvor der forhåbentligt kan etableres kontakter og på sigt et nyt marked.

Kontaktperson
Per F. GøsePer F. Gøse

Netværkskoordinator

Innovationsnetværket RoboCluster

+45 6550 7387

LOADEMAIL[pfg]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere