• Danish
  • English

RoboCluster i internationalt samarbejde om affaldssortering

RoboCluster i internationalt samarbejde om affaldssortering

24-03-2015
Der er store forandringer på vej i det danske samfunds håndtering af affald, og det er ikke kun i Danmark. Med klare forventninger til at avancerede teknologiske løsninger, bekræftet fra brancheforeninger og Miljøministeriet, kan spille en afgørende rolle, har RoboCluster ansøgt og fået bevilget midler til at indgå et samarbejde med den hollandske klynge RoboNed og DAKOFA, Dansk Kompetencecenter for Affald

RoboCluster har indledt et samarbejde med RoboNed og DAKOFA om at samle kompetencer til udvikling på tværs af netværkene til en netværkstur til Holland i august 2015. Turen skal lede til udviklingssamarbejder baseret på fælles viden om markedspotentiale og tekniske udfordringer, når affald skal håndteres som ressource.  

Miljøministeriet har udstukket retningen for affaldssektoren med strategien 'Danmark uden affald', og mens vi alle bliver klogere på, hvordan strategien skal udmøntes, vil de tre samarbejdende netværk forholde sig opsøgende i forhold til eksisterende løsninger i Holland og efterspørgslen på avancerede sorterings- og håndteringsteknologier.

Forhåbentlig bliver der tale om et genbesøg i Danmark i og med, at de to lande er sammenlignelige i flere forhold.  Holland er længere i organiseringen og restruktureringen af affaldssektoren, og er meget opmærksom på hvilke affaldstyper, man prioriterer i et cirkulært system. Derfor vil affaldssektorens struktur og cirkulære økonomi også være i fokus på studieturen.

Med samarbejdet forventer RoboCluster at kunne give små- og mellemstore virksomheder kompetencer inden for affaldssortering og mulighed for konkrete samarbejds- og projektmuligheder. Derudover giver det god mening at indgå dette internationale klyngesamarbejde for at undersøge markedet og efterspørgslen, og samtidig skabe udvikling sammen.

Samarbejdet er støttet med midler fra BSR Innovation Express, der bliver uddelt af Styrelsen for Forskning og Innovation. BSR Innovation Express fokuserer på internationalisering af små- og mellemstore virksomheder med koordineret europæisk støtte.

Den 13. maj afholder RoboCluster i samarbejde med Miljøministeriet og DAKOFA arrangementet:
Vil du være med i nye samarbejder om bedre udnyttelse af værdierne i elektronikaffald?
Læs mere om arrangementet HER

Læs mere om netværksturen til Holland i august HER.

Kontaktperson
Jutta PripJutta Prip

Specialkonsulent

Innovationsnetværket RoboCluster

+45 9350 7016

LOADEMAIL[jutta.prip]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere