• Danish
  • English

Endnu et jubelår for de danske industrirobotter

Endnu et jubelår for de danske industrirobotter

30-09-2016
Den længe ventede IFR-statistik, der fortæller hvor mange robotter, der er installeret, bl.a. i Danmark i 2015, er nu offentliggjort.

Med 628 installerede robotter i Danmark slår 20160930_IFR_DIRA2015 den tidligere rekord fra året før med 20 robotter. Det svarer til en stigning på ca. tre procent i tilgangen af robotter fra 2014 til 2015.

I Danmark er der nu installeret 7787 robotter i industrien siden 1990, og 4450 robotter er under 10 år gamle.

Stigningen i det samlede antal siden 2014 er ca. ni procent. Det betyder, at der i den danske industri i dag er godt 200 robotter pr. 10.000 medarbejdere.

Ser vi bort fra bilindustrien, placerer Danmark sig igen på en flot tredjeplads over de mest automatiserede industrilande i verden - kun overgået af Sydkorea og Japan.

DIRA - Dansk Robot Netværk - er officiel leverandør af Danmark data til den internationale IFR statistik, der leveres af World Robotics en gang om året. Statistikken afspejler hvor mange industrirobotter der er installeret i det forgangne år i industrien over hele verden.

DIRAs nye formand, Cornelius Olesen, ser med begejstring på tendensen i den danske produktionsindustri:

- Det er positivt, at den danske produktionsindustri i den grad har taget bolden op og automatiserer som aldrig før. Vi ser flere og flere virksomheder, der trækker deres produktion hjem fra lavtlønslandene og i stedet automatiserer opgaverne herhjemme. Det betyder bedre kvalitet, sikker og rettidig levering, større fleksibilitet og ikke mindst, flere jobs hos de danske produktionsvirksomheder. 'Robotter skaber NYE jobs', er derfor også mottoet, når DIRA Roadshow i uge 47 besøger København, Aalborg, Herning, Aabenraa og Odense. Her kan de danske produktionsvirksomheder lade sig inspirere af de nyeste teknologier og møde virksomheder, der allerede har automatiseret og skabt arbejdspladser i Danmark. Virksomheder der automatiserer, bliver ganske enkelt mere konkurrencedygtige, får flere ordrer og ansætter flere medarbejdere - ofte mange forskellige steder i virksomheden. Samtidig skaber de arbejdspladser hos underleverandører, inklusiv de virksomheder der installerer robotterne - nemlig integratorerne, forklarer Cornelius Olesen og fortsætter:

- Det er derfor også ekstremt vigtigt, at vi får uddannet mange flere unge til jobs i produktionsindustrien. Der er allerede behov for mange kompetente medarbejdere nu, og det bliver mere i fremtiden. Faktisk er manglen på kvalificeret arbejdskraft lige nu den eneste bekymring, jeg har omkring tendensen i den danske produktionsindustri, afslutter DIRAs formand.

Herunder ses antallet af installerede robotter for årene 2001 til 2015, samt det samlede antal robotter i Danmark, der er mindre end 10 år gamle.

Kilde: www.DIRA.dk

 

Kontaktperson
Søren Peter JohansenSøren Peter Johansen

Sekretariatsleder

DIRA c/o Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut

+45 7220 2859

LOADEMAIL[spj]DOMAIN[teknologisk.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere