• Danish
  • English

Fleksible syrobotter skal bringe tøjproduktion tilbage

Fleksible syrobotter skal bringe tøjproduktion tilbage

24-06-2016
Der var stor opbakning, da Sylab-projektet holdt sin første workshop omkring industriel syproduktion, for hvad kan syrobotter egentlig - og hvilke perspektiver er der for en fremtidig syproduktion i Danmark?

Udfordringen ved at arbejde med robotter i20160624_Sylab_workshop syproduktion er, at tekstiler er vanskelige at gribe og håndtere i syprocessen. Det kræver altså en helt anden tilgang, når robotter skal håndtere tekstiler, end når de i den traditionelle fremstillingsindustri håndterer mere faste emner. Det er blot nogle af de udfordringer, man vil arbejde med i projektet Sylab, hvor seks projektpartnere er gået sammen om at skabe en innovativ systue hos tøjvirksomheden Claire Group i Ikast. Sylab skal være med til at bringe syproduktion tilbage til Danmark - blandt andet ved at give iværksættere gode muligheder for vækst og udvikling.

Virksomheden Gardin Lis ApS er en af de få virksomheder, der stadig har systue i Danmark. Gardin Lis, der overvejer at blive case-virksomhed, må ind imellem afvise ordrer til sin systue på grund af manglende kapacitet og økonomi. Derfor er der god motivation for at undersøge muligheder for en mere fleksibel syproduktion, gerne med syrobotter, hvis det er muligt.

- I Sylab-projektet kan vi få input til, hvordan vi kan beholde vores produktion i Danmark. Hvis vi kan automatisere dele af syprocessen, håber vi på, at det kan give en bedre kundeservice, større fleksibilitet og mulighed for at tage flere mindre stykserier ind. Og så vil vi også kunne beholde ekspertisen her i Danmark,lyder det fra Lis Bilde, direktør i Gardin Lis ApS.

Store syrobotter til serieproduktion

Robotter til syproduktion bliver allerede brugt i blandt andet Kina, USA og Tyskland. Her har hver proces i syproduktionen sin egen robot, og medarbejderen føder så robotten med det tekstil, der skal udstanses eller sys. De store syrobotter er derfor ikke egnet til små produktioner, fordi de er så omkostningstunge og kun kan klare en lille del af den samlede syproces. Dertil kommer, at robotterne har svært ved at sy tredimensionelt, så den opgave bliver stadig foretaget af en syerske, der eksempelvis syr skulderstykket i en frakke.

-Det er højteknologiske maskiner, der er designet til at udføre en helt specifik opgave. Derfor er de også prismæssigt utilgængelige for iværksættere, der blot skal have syet en lille kollektion. Det set-up prøver vi at udfordre i Sylab-projektet, hvor vi vil arbejde med at gøre både teknologien og syprocessen så fleksibel som mulig, lyder det fra Tomas Kulvicius, adjunkt ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.

Han har her i foråret besøgt tre store virksomheder i Tyskland, der blandt andet bruger robotter til at sy sko og betræk til biler og fly.

10 iværksættere er klar til at udfordre robotten

Siden åbningen af Sylab, er der kommet flere ordrer ind, og der er generelt stor interesse for projektet, der vil forsøge at trække nogle af de 20.000 arbejdspladser, der forsvandt til lavtlønslandene i 90'erne, hjem igen.

Allerede nu har 10 iværksættere etableret sig i Sylab, og de vil løbende komme med udfordringer til den syrobot, der er blevet installeret. Første udviklingstiltag på den nuværende syrobot er at få robotarmen til at folde et stykke tekstil og sy den ønskede stikning på i rette afstand fra kanten.

Bag Sylab-projektet står de tre innovationsnetværk Lifestyle & Design Cluster, RoboCluster og InnoPro. Derudover deltager også Syddansk Universitet, VIA Design og Aalborg Universitet i projektet.

Se programmet for workshoppen i Sylab-projektet HER.

Læs mere om projektet HER

Kontaktperson
Per F. GøsePer F. Gøse

Projektleder

Innovationsnetværket RoboCluster

+45 2912 5769

LOADEMAIL[pfg]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere