• Danish
  • English

Klumme: Robotten bliver din kollega!

Klumme: Robotten bliver din kollega!

29-09-2016
Dansk Industri (DI) holdt tirsdag den 27. september topmøde i København med robotter og digitalisering på dagsordenen under temaet ’Transform Denmark’.

Allerede i Karstens Dybvads velkomsttale 20160929_klumme_robotten-bliver-din-kollegablev automation og robotter fremhævet som en vigtig forudsætning for, at arbejdspladser nu flyttes tilbage til Danmark fra lavtlønslande:

For nogle år siden var det sådan, at for hver gang 40 virksomheder flyttede deres produktion til udlandet, var der 1 virksomhed der rykkede tilbage til Danmark. Sidste år var forholdet ændret fra 3 til 1, dvs. at for hver gang 3 flytter ud, er der én der flytter tilbage.

Af samme grund er der over de sidste 3 år skabt 115.000 arbejdspladser i Danmark - et godt skulderklap til automations- og robotindustrien!

Også statsministeren og Mette Frederiksen fremhævede betydningen af ny teknologi som en forudsætning for øget vækst og velfærd, ligesom Universal Robots blev fremhævet som rollemodel for, hvordan vi kan revolutionere dansk industri.

Senere i dagens program gennemgik Martin Ford de mange arbejdsfunktioner, der kan overtages af robotter - ikke blot mekanisk, men også gennem kunstig intelligens, dvs. kognitive og selvlærende systemer - og sluttede med det retoriske spørgsmål: Bliver fremtiden jobløs?

Man skulle herefter tro, at LO's formand Lizette Risgaard ville være bekymret. Men det var hun overhovedet ikke, tværtimod: Hun hilste robotterne velkomne som de nye kolleger, der vil overtage det fysisk krævende og monotone arbejde, således at hendes medlemmer kan blive frigjort til andre formål.

Ifølge Lizette Risgaard kræver det til gengæld en betydelig uddannelsesindsats på alle niveauer - et budskab, som vi i RoboCluster også har fremført.

Også DI's formand Lars Mikkelgaard Jensen, IBM, vurderede, at der vil blive skabt mange nye jobs til erstatning for de arbejdsfunktioner, der falder væk. Men for både virksomhedsledere og medarbejdere stiller det krav om en kæmpe transformationsindsats.

Alt i alt kan vi i RoboCluster glæde os over den store opmærksomhed og opbakning til robotindustrien, herunder anerkendelsen af de gavnlige effekter, som vores industri har for vækst og beskæftigelse.

Nu gælder det om at udnytte momentum ved at skabe yderlige produktinnovationer og få udbredt robotter til nye områder.

Tom Togsverd
Formand for Innovationsnetværket RoboCluster

Kontaktperson
Tom TogsverdTom Togsverd

Formand for Innovationsnetværket RoboCluster

IndesmaTech

+45 2068 3343

LOADEMAIL[tomtogsverd]DOMAIN[hotmail.com]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere