• Danish
  • English

Pressemeddelelse: Din kommende byggekollega kan være en robot

Din kommende byggekollega kan være en robot

12-04-2016
De bliver efterhånden sværere at komme udenom. De er kommet for at hjælpe og aflaste og flere brancher har allerede set lyset. I byggebranchen dukker de også op flere og flere steder og de er klar med en hjælpende hånd – eller to – eller med assistance fra luften. Den teknologiske udvikling går stærkt og åbner op for helt nye muligheder i byggeriet ved hjælp af robotter og droner

Et liv i byggebranchen kan både være fysisk hårdt og farligt. Det kan involvere tunge løft, montering af elementer svært tilgængelige steder, balancegang i højden og andre opgaver, hvor fysikken belastes og modet bliver udfordret.

Gennem den seneste tid er ord som droner og robotter begyndt at fænge an i branchen, for udviklingen er gået stærkt og de nye teknologier er efterhånden blevet mainstream og er kommet i et prisleje, hvor også mindre virksomheder kan være med.

Mulighederne med de nye teknologier er mange. De kan bl.a. være med til at lette arbejdsdagen i byggeriet, gøre processerne mere effektive samt skabe nye forretningsområder. Den 19. april afholder InnoBYG og RoboCluster fælles konference om netop robotter og droner i byggeriet. Netværksleder i InnoBYG, Kasper Lynge Jensen glæder sig til en dag fyldt med nye teknologier, men også til at vise branchen, hvordan fremtiden ser ud:

- Det er en rigtig spændende tid vi går i møde i branchen. I vores research efter oplægsholdere er vi stødt på nogle virkelig interessante virksomheder, som udvikler fremtidens teknologier til byggeriet. Samtidig er det rigtig vigtigt, at vi tør at gribe de mange nye muligheder, og vi ser heldigvis flere virksomheder, der omfavner den nye teknologi og forstår at se mulighederne og potentialet. Dem får vi også besøg af på konferencen.

Tværfagligt netværkssamarbejde
InnoBYG afholder konferencen sammen med søsternetværket, RoboCluster, som beskæftiger sig med netop teknologisk udvikling inden for robot- og automationsområdet. Bjarke Falk Nielsen, Cluster Manager i RoboCluster, fremhæver konferencens netværksdel som et helt centralt element:

- Dagens program stiller skarpt på, hvordan robotteknologi og droner kan hjælpe bygherrer, rådgivere og entreprenører med de daglige udfordringer. Samtidig er det jo et netværksarrangement, så vores og InnoBYGs medlemmer får god mulighed for at møde hinanden, og jeg forudser rigtig gode netværksmuligheder på tværs af de to brancher.

Fakta
InnoBYG og RoboCluster afholder konferencen den 19. april 2016 i Hans Christian Andersen Lufthavn i Odense. Læs mere om arrangementet HER.

Kontaktperson
Mette KlausenMette Klausen

Netværksleder

Innovationsnetværket RoboCluster

+45 6550 8211

LOADEMAIL[mette.klausen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere