• Danish
  • English

Pressemeddelelse: RoboCluster lancerer ny hjemmeside om droner

RoboCluster lancerer ny hjemmeside om droner

29-05-2017
Hjemmesiden innodrone.dk er et produkt af innovationsprojektet, InnoDrone, der er ledet af Innovationsnetværket RoboCluster. Hjemmesiden giver et samlet overblik over forskning, udvikling og brug af droner i Danmark.

RoboCluster lancerer den 29. maj 2017 hjemmesiden innodrone.dk, der er den første danske platform, som samler viden om forskning, udvikling og brug af droner. Innodrone.dk henvender sig til alle, der har en interesse i den danske droneudvikling.

- Med hjemmesiden innodrone.dk ønsker vi at skabe et 'one-point entry' for den danske dronebranche, hvor der er mulighed for at samle - og få et overblik over de danske droneaktiviteter. Det er her, man går ind, hvis man vil vide, hvad der arbejdes med på de forskellige universiteter, GTS'er og innovationsnetværk i Danmark. Der vil på hjemmesiden være en opdateret liste over de konferencer og andre events, som foregår i Danmark, så man altid kan gå ind og finde relevante arrangementer. Målet med innodrone.dk er at styrke formidling, samarbejde og koordinering af droneaktiviteter i Danmark og samtidig understøtte den rivende udvikling af droneområdet, udtaler Peter Strabo Hummelshøj, der er projektleder hos RoboCluster.  20170529_InnoDrone.dk

InnoDrone projektet har til hensigt at øge udbredelsen af droner inden for de fem brancher: Byggeri, landbrug, produktion, offshore/ energi og miljø. Bag InnoDrone projektet står en bred partnerkreds bestående af en række innovationsnetværk, GTS'er og universiteter med Innovationsnetværket RoboCluster som projektleder. Projektet, der er finansieret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte med 12.000.000 DKK, løber frem til december 2018.

Den danske dronebranche rækker allerede nu langt ud over den danske grænse og samarbejder med internationale virksomheder og universiteter. Derfor udbydes innodrone.dk på engelsk for at understøtte den internationale vinkel.

Helt konkret får besøgende på innodrone.dk et indblik i projekter og ekspertise-, og events inden for dronefeltet, hvilket er enestående for hjemmesiden.

Hjemmesiden ønsker således at informere besøgende om grundlæggende info omhandlende droner, og hvad der rører sig på droneområdet. Her vil man også kunne finde events inden for droneområdet. Gå på opdagelse her www.innodrone.dk og få din dronehorisont udvidet.  

Om InnoDrone

Bevillingsgiver:  Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Budget:  12.000.000 DKK
Varighed:  Januar 2017 - december 2018
Projektdeltagere:  Innovationsnetværket RoboCluster, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, UAS Denmark Internationalt Testcenter & Klynge, Inno-Pro, Inno-MT, InnoBYG, INBIOM, InfiniT, Offshoreenergy.dk, Force Technology og Danmarks Nationale Metrologiinstitut.

Læs mere om InnoDrone på RoboClusters hjemmeside HER.

Kontaktperson
Peter Strabo Hummelshøj Peter Strabo Hummelshøj

Project manager

Innovationsnetværket RoboCluster

M. +45 6122 0052

LOADEMAIL[pshu]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere