• Danish
  • English

Solid opbakning til kick-off konference

Solid opbakning til kick-off konference

23-06-2017
Den første konference i projekt InnoDrone samlede erhvervsfolk fra en række brancher, der benyttede dagen til at dele erfaringer, muligheder og udfordringer i forbindelse med brugen af droner.

Onsdag den 31. maj 2017 blev der afholdt kick-off konference for InnoDronet i Cortex Park i Odense. Konferencen, der blev afholdt i samarbejde med Innovationsnetværket for Produktion, Inno-Pro, fokuserede på muligheder og anvendelsesmuligheder af innovative droneteknologier.

På konferencen blev InnoDrones mål og aktiviteter præsenteret, og der blev givet en kort gennemgang af den nye hjemmeside innodrone.dk, som giver det fulde overblik over forskning, udvikling og brug af droner i Danmark. Dagen fortsatte med præsentationer fra oplægsholdere, der fokuserede på innovative teknologier samt brugen af droner i byggebranchen, landbrugssektoren, energy/offshore, miljøsektoren og fremstillingsindustrien. Konferencen blev afsluttet med en workshop, hvor deltagerne kunne diskutere relevante spørgsmål i forbindelse med brugen af droner, der var opstået i løbet af dagen. 20170623_InnoDrone kick-off konference

Udvidelse af deltagernes dronehorisont

Dagens præsentationer beskæftigede sig med anvendelsesmulighederne for droneteknologi inden for de ovennævnte brancher. Blandt oplægsholderne var blandt andet en entreprenørvirksomheden, NCC A/S, der berettede om succes med brugen af droner til at udføre inspektion af høje konstruktioner uden lift samt videodokumentation af arbejdsprocesser. Derudover blev brugen af droneteknologi i landbruget også beskrevet, hvor mulighederne inkluderer opmåling og overvågning af marker og andre arealer samt detektion af sygdomme i afgrøder.

Hos deltagerne var der generel tilfredshed med konferencen. Blandt andet fortalte Lars Holm Nielsen fra Siemens Wind Power A/S, at oplæggene der omhandlede droner, der kunne flyve inde i bygninger havde givet stof til eftertanke. 

Steen Nielsen, udviklingskonsulent i Region Midtjylland søgte på konferencen inspiration og forståelse for anvendelsen af droner og var tilfreds med dagens indhold:
- Jeg synes, at det har været rigtig godt, og jeg glæder mig til de næste tre, der er i InnoDrone projektet. Det ser jeg frem til.

Du kan finde præsentationer fra InnoDrone Kick-off Konferencen på Inno-Pro's hjemmeside HER.     

TUS Nordics i oktober

InnoDrone projektets næste konference vil finde sted  i forbindelse med TUS Nordics, der afholdes den 10. - 12. oktober 2017 i Odense Congress Center. TUS Nordics er den største 'Unmanned Systems' konference i Nordeuropa, og kommer blandt andet til at byde på udstilling og live demonstrationer af droneflyvning. Læs mere om konferencen HER.

 

Kontaktperson
Peter Strabo Hummelshøj Peter Strabo Hummelshøj

Projektleder

Innovationsnetværket RoboCluster

M. +45 6122 0052

LOADEMAIL[pshu]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere